Mit hadeord:
Proces
Af Jesper Nissen - Socialrådgiver, faglig koordinator, Jobcenter Fredericia.
”Vi er i proces”, siger vi. Processer er vigtige for det socialfaglige arbejde – uanset hvad vi arbejder med. Processer med et mål og formål – og helst en deadline.
Men når udtrykket ”vi er i proces” bliver brugt til at undskylde, at der ikke sker noget, så bliver processer til syltekrukker. Måske ligger der i udtrykket også et håb om, at vi glemmer det, vi har gang i – når vi eksempelvis har alt for travlt.
Det kan vi ikke være bekendt over for noget, der er så vigtigt for vores virke som socialrådgivere.