MIT ARGUMENT: Nej til skyttegravsretorik

Hvis side står jeg på, hvis jeg ikke følger statsministeren? Er jeg så på hold med de forældre, som misrøgter deres børn, sælger dem til prostitution og udsætter dem for vold? Eller er jeg på hold med de professionelle, som ikke ’træder i karakter’, men giver de samme forældre for mange chancer, tager for mange hensyn og lader børn i stikken?

Er det overhovedet muligt at sige nej tak til at følge med statsministeren over på det, som hun kalder børnenes side? Det håber jeg, for hvis vi blindt følger præmissen om de modstående sider, ledes vi lige ind i de skyttegravskrige, som i forvejen alt for ofte omgiver udsatte børn.

Uddrag af debatindlæg i Politiken