MIT ARGUMENT: Kampagne er selvmodsigende og hul

Af Pernille Loumann, socialrådgiver

Liberal Alliances ”Du kan godt” er en selvmodsigende kampagne, der giver folk det fulde ansvar for egen situation uden at vise dem tillid til, at de selv ved, hvad de har brug for. Når Alex Vanopslagh taler om, at vi skal tro på mennesker og give dem ansvaret for deres liv tilbage, er det hult.
For at tro på mennesker og give dem ansvaret indebærer, at vi faktisk tror på, at de ved, hvad der er bedst for dem, hvad der er svært for dem, hvad de har brug for hjælp til, og at vi stiller op med den hjælp.

At give mennesker det fulde ansvar uden at give dem noget råderum er bare meningsløs ansvarsforskydning. Derfor er det svært at se kampagnen som ret meget andet end et argument for at skære i sociale ydelser