Kvindefag i historisk skruetvinge
Analyse af lønhierarkiet mellem 13 faggrupper i den offentlige sektor fra henholdsvis 1969 og 2019 viser, at lønhierarkiet har stået i stampe de seneste 50 år. Det går ud over nutidens kvindefag og svækker ligestilling på arbejdsmarkedet.
Lønhierarkiet for offentligt ansatte har ikke forandret sig synderligt siden Tjenestemandsreformen af 1969. Traditionelle kvindefag ligger stort set lige så lavt lønmæssigt som i 1969, og nogle kvindefag falder endda ned i hierarkiet, selv om deres uddannelser er blevet længere.
Det viser analysen af 13 forskellige faggruppers indplacering i det offentlige lønhierarki i henholdsvis 1969 og 2019. Analysen dækker knap halvdelen af alle de offentligt ansatte.
Formålet med analysen er at undersøge, om den lave placering af kvindedominerede fag i Tjenestemandsreformen af 1969 kan være med til at forklare nutidens lønforskel mellem mænd og kvinder.
Det er første gang, der er lavet en kvantitativ analyse af lønhierarkiet i den offentlige sektor siden Tjenestemandsreformens vedtagelse. Der er således tale om et pionerstudie, der lægger op til mere forskning på området.
Lønhierarkiet på det offentlige område fastholder ifølge analysen et historisk lønefterslæb for kvindefag.
Socialrådgiver er nu et kvindefag
Socialrådgiver var en kønsblandet faggruppe i 1969, men har i 2019 en stor overvægt af kvinder. Målt på gennemsnitslønnen bevæger socialrådgiverne sig nedad i hierarkiet og overhales af flere andre faggrupper.
Socialrådgivernes fald i lønhierarkiet optræder dog kun, når vi udregner lønhierarkiet med udgangspunkt i standardberegnet timefortjeneste. Hvis vi i stedet for bruger basisløn til at udregne placeringerne for 2019, forbliver socialrådgiverne på deres plads i hierarkiet.
Denne forskel mellem de to udregninger kunne tyde på, at socialrådgivergruppen relativt set er dårligere stillet i forhold til pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder og genetillæg end de øvrige grupper i vores undersøgelse. De lønmæssige forhold er årsag til socialrådgivernes fald i hierarkiet.
Ser vi på faggruppens placering i forhold til længden på den adgangsgivende uddannelse, ligger socialrådgiverne under trendlinjen. Dette indikerer, at de generelt ligger lavt i forhold til det adgangsgivende uddannelseskrav, som i 1969 var seks år (inkl. studentereksamen).
I 2019, hvor uddannelseslængden er steget til 6,5 år, ligger faggruppen væsentligt under trendlinjen. Socialrådgivere synes i 2019 at gruppere sig sammen med en del af de traditionelt kvindedominerede fag, selv om de oprindelig var et blandet fag.
Samlet set falder den blandede gruppe af socialrådgivere i lønhierarkiet fra 1969 til 2019, ikke mindst når man kigger på faggruppens uddannelseslængde.
467 ud af i alt 635 erhvervsaktive socialrådgivere er klassificeret i Tjenestemandsreformen af 1969. Vi har ikke været i stand til via arkiverne at finde lønoplysninger og ansættelsesform for de sidste 168. Vi vurderer dog, at et tilstrækkeligt stort antal af socialrådgiverne på alle niveauer er klassificeret, så vi ud fra de tilgængelige oplysninger i Tjenestemandsreformen af 1969 kan tegne et retvisende billede af socialrådgivernes placering i lønhierarkiet i 1969.
» Læs mere om Tjenestemandsreformen og kvindefagene hos Institut for Menneskerettigheder på: menneskeret.dk/udgivelser/tjenestemandsreform
Kilde: Betænkning nr. 483 samt Danmarks Statistik LONS20.43
Fakta om Tjenestemandsreformen
I juni 1969 vedtog Folketinget Tjenestemandsreformen. Reformen skulle opbygge et objektivt og sagligt lønsystem for alle statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskolen samt andre grupper. Reformen placerede de offentligt ansatte inden for 40 forskellige lønrammer.
Formålet var at sikre en mere central styring af lønudviklingen i den offentlige sektor, så lønudgifterne kunne holdes under kontrol under velfærdsstatens udbygning. Reformen betød, at lønningerne for ansatte i f.eks. kommuner og staten blev mere ensartede. Men mange kvindefag blev placeret lavt i lønrammerne på trods af deres uddannelseslængde.
Anbefaler evaluering
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen tager initiativ til en statslig evaluering af Tjenestemandsreformen af 1969, der blandt andet indeholder en undersøgelse af reformens specifikke betydning for lønforskellen mellem kvinde- og mandsdominerede fag.
Instituttet anbefaler desuden, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter tager initiativ til en langsigtet plan for, hvordan der kan sikres en udligning af lønefterslæbet mellem de traditionelle kvinde- og mandsdominerede fag i den offentlige sektor.