JURA: Retssikkerheden har det skidt
Der er problemer med retssikkerheden på det sociale område, men hvor skidt står det til? Ankestyrelsen dokumenterer væsentlige fejl, men der er minimal opmærksomhed og handling fra kommunernes side.
Social- og boligministeren samt ældreministeren offentliggør hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven og barnets lov.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen i alle landets kommuner inden udgangen af året skal behandle danmarkskortet på et møde og tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. De praksisundersøgelser, Ankestyrelsen foretager vedrørende den enkelte kommune, skal kommunalbestyrelsen også behandle på et møde.
Danmarkskortet for socialområdet for 2023 viser, at omgørelsesprocenten var 38,5 procent. I 2022 var omgørelsesprocenten på 37,5 procent. I 2021 – 31,8. Omgørelsesprocenten er altså stigende.
Mange kommuner og Kommunernes Landsforening (KL) har være kritiske over opgørelserne af omgørelsesprocenter i danmarkskortet. En undersøgelse fra KL viser, at kun 1,09 procent af afgørelserne på børnehandicapområdet og 2,28 procent af afgørelserne på voksenhandicapområdet i 2021 blev omgjort (KL-undersøgelse: Kommunernes afgørelser på handicapområdet, 29. august 2022). Dette kunne tyde på et bagatelagtigt problem, men spørgsmålet er dog, om retssikkerheden er i orden, når borgeren ikke klager?
”Handicapsagsbarometeret”
For at styrke retssikkerheden for borgere med handicap gennemfører Ankestyrelsen med start fra 2023 en landsdækkende måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet på udvalgte bestemmelser på voksen- og børnehandicapområdet i form af ”Handicapsagsbarometeret”. For 2023 har Handicapsagsbarometeret fokus på servicelovens § 97 om ledsagelse. Ved gennemgangen af sagerne foretager Ankestyrelsen en retlig prøvelse af de udvalgte afgørelser i lighed med, hvad de gør i praksisundersøgelser. Handicapsagsbarometer viser, at der er fejl med væsentlig betydning for rigtigheden i 47 procent af sagerne om ledsagelse til voksne med handicap. Det vil sige, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen, ville den blive omgjort.
Fejl i ikke-påklagede sager
I perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 376 klagesager om ledsagelse efter servicelovens § 97. Ud af disse blev (kun) 27 procent af sagerne omgjort. Fejlprocenten er således større i de sager, der ikke bliver påklaget end i de sager, der bliver behandlet i Ankestyrelsen som klagesager. Samme tendens ses også på andre områder – blandt andet i Ankestyrelsens praksisundersøgelser af sanktionsområdet i 2022, 2023 og 2024.
Når fejlprocenten i sager, der ikke er påklaget, er højere end omgørelsesprocenten i klagesager, kan det dække over to forhold. Selv om der er god grund til at klage, udnytter de mest udsatte borgere ikke i samme grad som andre retssikkerheden i klagesystemet, og det er netop i forhold til de mest udsatte grupper, der sker flest fejl.
Når borgeren faktisk klager, skal kommunen behandle sagen igen. Kun hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes den videre til Ankestyrelsen. Nogle fejl bliver rettet under revurderingen og ”pynter” dermed på omgørelsesprocenterne. Der er dog ikke noget, der tyder på, at fejlene bliver rettet i øvrige sager.
De mange fejl handler både om manglende forståelse for den sociale lovgivning og om manglende overholdelse af almindelige forvaltningsretlige regler. Det kan undre, at der ikke blandt medarbejdere, på ledelsesgangene eller i kommunalbestyrelserne er mere fokus på retssikkerhedsproblemerne på det sociale område. Dokumentationen synes overvældende, men bliver tilsyneladende fortsat bagatelliseret.
Respekt for lovgivningen halter
- Sociallovgivningen i Danmark er blandt verdens bedste, men overholdelsen af regler og respekten for lovgivningen er på væsentlige dele af det sociale område i en række kommuner på niveau med lande, som vi på ingen måde ønsker at sammenligne os med.
- Trods dokumentation via praksisundersøgelser, børnesags- og handicapsagsbarometer og obligatorisk behandling af omgørelsesprocenter på et kommunalbestyrelsesmøde i alle kommuner en gang om året, tyder intet på, at en løsning af problemerne er forestående.
John Klausen, professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse