Hjemløsereformen: Vejen til succes

Bedre lovforståelse og flere botilbud

Ask Svejstrup, sekretariatschef i de hjemløses ­landsorganisation SAND

– Flere billige boliger. Den helt store barriere er stadig manglen på boliger med en husleje under 3.500 kroner. En opgørelse fra Social, Bolig- og Ældreministeriet viser, at der forsvinder 4.000-6.000 billige boliger om året på grund af sammenlægning af lejligheder, renovering og almindelig prisudvikling. Så de 4.000 nye billige boliger, der er nævnt i reformen, erstatter altså, hvad der forsvinder på et enkelt år.

– Bedre lovforståelse i kommunerne. Vi oplever kommuner, der bevidst bryder loven eller ikke kender den. En kommune betegner dig for eksempel ikke som boligløs, hvis du opholder dig på et herberg, mens en anden kommune netop har smidt en borger ud af et herberg uden at have hjemmel til det, uden handleplan og uden løfte om bostøtte.

– Reformen bliver kun en succes, hvis man også finder ud af at huse de mennesker, som er så institutionaliserede, at de ikke kan bo for sig selv, uanset hvor meget bostøtte de får. Det kan være på alternative plejehjem eller botilbud med socialt fællesskab og en form for opsyn.

Bedre rammer og lavere sagstal

Ditte Brøndum, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

– Tag over hovedet til en overkommelig pris er selvfølgelig helt afgørende, hvis vi skal forebygge hjemløshed – men det er også afgørende at have fokus på de nye krav, som reformen stiller til socialrådgiverne.

– Relationsarbejdet med hjemløse kan være udfordrende, fordi de ofte har oparbejdet en god portion skepsis over for myndighederne. Derfor skal socialrådgiverne have tid til at arbejde relationelt med borgerne, så man i fællesskab kan finde frem til indsatser, som tager afsæt i borgerens ønsker, ressourcer og udfordringer.

– Det er tid, som socialrådgiverne alt for ofte oplever at mangle i dag. Og med reformens krav om, at borgerne skal være udredt inden 90 dage – ellers mister kommunen refusionen, når reformen er fuldt implementeret – skal der turbo på sagsbehandlingen. Jeg er bekymret for, at der ikke alle steder er investeret nok i socialrådgivere, der kan varetage denne vigtige opgave. Og om det vil være muligt at udrede særligt borgere med de mest komplekse problemer så hurtigt.

KL efterlyser efteruddannelse og billige boliger

Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg og formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening

– Hvis vi skal lykkes, skal der findes nok billige boliger, som de hjemløse kan bo i. Her og nu må vi bare konstatere, at boligerne ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang. I de 25 kommuner, der har flest hjemløse, ser der ud til at mangle omkring 1.600 boliger. Hvis en kommune ikke kan finde en bolig efter 120 dage – og fra 2026 efter 90 dage – skal den selv betale regningen for herbergsopholdet, og det vil have store konsekvenser for kommunerne, som i forvejen er hårdt pressede økonomisk.

– Kommunerne er også pressede tidsmæssigt, fordi alt skal ske inden for 120 dage: Opsporing af de hjemløse, som måske opholder sig langt væk fra hjemkommunen, udredning, udarbejdelse af handleplan, visitation til hjælp, finde bolig og ansøge om de forskellige ydelser. Men på nuværende tidspunkt er der kun et begrænset antal medarbejdere, som er uddannet i brug af Housing First-metoderne. Der er pres på at få uddannet kommunale og andre leverandørers medarbejdere, men kursusudbuddet er begrænset, og det skyldes dels, at man er kommet for sent i gang. Socialstyrelsen har fået midler til at udbyde kurser, men det tager tid og dækker ikke behovet.