Guide: Sådan får du mere og bedre sparring

Find dig en fast sparringsmakker og sæt tid af i kalenderen til sparring, opfordrer udviklingskonsulent Charlotte Dalsgaard, som har specialiseret sig i sparring.

Den første borger er en direktør fra Syrien; den næste en somalier, der nærmest er analfabet. Socialrådgivere bliver hurtigt fyldt op af indtryk og menneskeliv, som de skal forholde sig til. Derfor har socialrådgivere brug for at få lettet trykket i løbet af en arbejdsdag, og det kan værktøjet kollegial sparring hjælpe med.

Udviklingskonsulent Charlotte Dalsgaard har i fem år stået i spidsen for en massiv indsats for at udvikle kollegial sparring til et lettilgængeligt redskab, der kan bruges af alle typer arbejdspladser. Hendes tips og tricks er samlet i bogen ”Kollegial sparring, hvor flere cases handler om socialrådgivere.

Dalsgaard har blandt andet fulgt en række socialrådgivere på et jobcenter. Her kunne hun se, hvor mange skift og konfrontationer, de har i løbet af en dag, og hvordan de hele tiden bruger sig selv som et arbejdsredskab.

– Deres arbejde er meget krævende, og der er ikke noget at sige til, at mange får ondt i hovedet, siger sparringseksperten. Charlotte Dalsgaard bemærkede, at socialrådgivere er gode til at involvere hinanden, men at det selvfølgelig også er en forstyrrelse, når en kollega eller en leder bliver afbrudt.

– En beslutning om at arbejde systematisk med sparring kan give mere energi til arbejdspladsen og nedsætte antallet af forstyrrelser. Sparring behøver ikke tage lang tid, men du skal prioritere den ved at afsætte tid i din kalender. At sparre er noget helt andet end at snakke, understreger Charlotte Dalsgaard.

Sparring er et trivselsværktøj

Inden man går i gang med sparring, skal man aftale en klar rollefordeling og et præcist emne at tale om. Én er fokusperson, én anden er sparringspartner. Er man flere, er de resterende reflekterende observatører.

Formålet med sparringen er, at fokuspersonen finder sin egen vej. Sparring er en grundig måde at komme ind i substansen og hjælpe fokuspersonen til at finde sit kardinalpunkt og handle ud fra det, forklarer Charlotte Dalsgaard.

Hun ser kollegial sparring som et vigtigt trivselsværktøj for socialrådgivere. Fordi så stor en del af socialrådgiveres arbejdstid er konfrontationstid, er de nødt til at få bearbejdet de mange indtryk, så de ikke bliver overbelastede.

– Det er nødvendigt, at socialrådgivere kan trække sig tilbage og få vendt indtrykkene på en faglig og professionel måde, siger Charlotte Dalsgaard og påpeger, at især ”styrkespotning” og ”guldsparring” er populære sparringsmetoder for socialrådgivere. De handler begge om at have fokus på dét, den enkelte gør, når det er rigtigt for vedkommende.


Q&A til eksperten om sparring

Socialrådgivere er gode til at småsparre i løbet af dagen. Sparringseksperten Charlotte Dalsgaard opfordrer til at sætte sparringen i system, så den forstyrrer mindst muligt. Her svarer hun på nogle centrale spørgsmål om sparring

Hvad er kollegial sparring?

Kollegial sparring er professionel læring baseret på positiv nysgerrighed og observation. Den, der får hjælp til en udfordring, er fokuspersonen. Den, der spørger, er sparringspartneren.

Hvad er fokuspersonens rolle?

Fokuspersonen har ansvar for at organisere sparringen, lave aftaler og så videre. Som fokusperson skal du være åben, risikovillig, ydmyg og anerkendende. Du skal være god til at kommunikere og vise handlekraft, og du skal definere din udfordring så præcist som mulig.

Hvad er sparringspartnerens rolle?

Sparringspartneren styrer sparringen, når I er i gang. Stiller spørgsmål, er nysgerrig, lyttende, positiv og fokuseret. Som sparringspartner er du i en hjælper-rolle og skal ikke tage ansvar for fokuspersonens situation, men udfordre fokuspersonens tænkning om den konkrete situation og mulige løsning.

Hvordan skal man forholde sig til fortrolighed?

Man skal på forhånd blive enige om nogle etiske spilleregler, som handler om fortrolighed, respekt for hinanden, et anerkendende fokus og huske, at sparringen er slut, når den er slut.

Hvad skal man være på vagt overfor?

Kollegial sparring er ikke en konkurrence om at være den dygtigste, og metoden er ikke et vurderings- eller evalueringsværktøj. Kollegial sparring er målrettet arbejde med udvikling, ikke snak.