Frivillighed under pres

KOMMENTAR: Det tættere samarbejde mellem den offentlige sektor og frivillige har medført stigende forventninger til, at den frivillige sociale sektor skal kvalitetssikre og effektivisere deres indsatser. Men hvilke konsekvenser har det for frivilligt socialt arbejde, frivilligheden og hele det sociale område?

Opmærksomheden på frivilligt socialt arbejde er i dag større end nogensinde. Politikerne ønsker et tættere samarbejde mellem den offentlige sektor og den frivillige sociale sektor med det formål, at de sammen skal udvikle nye velfærdsløsninger og sikre en helhedsorienteret indsats til socialt udsatte og sårbare grupper.

Det tættere samarbejde er de seneste ti år især blevet refereret til som samskabelse og kan ses som den offentlige sektors forsøg på at inddrage det særlige, som den frivillige sektor kan i arbejdet med socialt udsatte og sårbare grupper. Det tættere samarbejde har medført stigende forventninger til den frivillige sociale sektor om, at kvalitetssikre og effektivisere indsatser. Men hvilke konsekvenser har det for frivilligt socialt arbejde og frivilligheden – og hele det sociale område?

Hvor professionelle skal frivillige være?

På det sociale område arbejder fagprofessionelle og frivillige forskelligt med socialt udsatte og sårbare borgere. Fagprofessionelle socialarbejdere udfører deres arbejde på baggrund af faglige overvejelser og begrundelser. De arbejder under socialpolitisk lovgivning, formelle krav og samfundsmæssige formål. I modsætning til det er frivilligt socialt arbejde kendetegnet ved amatørisme og oprigtighed. De frivillige er ikke, som fagprofessionelle socialarbejdere, bundet op på lovgivning og forventninger til kvalitet og effektivitet. De kan derfor eksperimentere med nye metoder og indsatser i nærkontakt med de socialt udsatte og sårbare grupper og samtidig stille sig kritiske over for eksisterende tilbud i det offentlige. Med samskabelsesambitionerne får de frivillige sociale organisationer et større ansvar i velfærdsudviklingen, og det offentlige stiller krav om, at de skal kvalitetssikres ved kurser, uddannelse, ledelsesstrategier og underlægges dokumentationskrav.

Den frivillige sociale sektor står på den måde i et spændingsfelt, hvor den på den ene side skal bidrage med innovation og nytænkning i kraft af sin rolle som glad amatør, og på den anden side skal fremtræde som professionel aktør i udviklingen af kvalitetssikrede indsatser i samarbejde med den offentlige sektor. Samarbejdet medfører derfor en professionalisering af de frivillige sociale organisationer, når rammerne for deres arbejde i højere grad kommer til at ligne rammerne for det fagprofessionelle sociale arbejde. Det kan altså diskuteres, hvor professionelt frivilligt socialt arbejde skal være.

Uafhængighed på spil

Ud over at de nye krav om kvalitet, dokumentation og effektivisering bliver en spændetrøje for fortalerrollen og innovation, udfordres de frivillige sociale organisationer på deres ret til selvbestemmelse og deres uafhængighed af den offentlige sektor. Siden 1998 har de frivillige sociale organisationer kunnet søge og modtage økonomisk støtte til deres aktiviteter fra kommunerne i form af Servicelovens paragraf 18-midler. De fleste frivillige sociale organisationer er i dag afhængige af deres økonomiske støtte fra det offentlige, der med samskabelse i højere grad er blevet betinget af dokumentation og opfølgning på de frivillige aktiviteter.

Den økonomiske støtte bliver også i højere grad givet til frivillige sociale organisationer, der samarbejder med den offentlige sektor. Det sætter de frivillige sociale organisationers selvbestemmelse og uafhængighed på spil, fordi det begrænser, hvor kritiske de frivillige sociale organisationer kan være over for den offentlige sektor, der økonomisk muliggør deres arbejde.

På den anden side kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det ikke er rimeligt, at den offentlige sektor/politikerne vil have en form for kontrol med de penge, de støtter de frivillige sociale organisationer med? Og jo, det er meget fair, at de offentlige aktører også gerne vil have kontrol med de penge, de støtter frivillige sociale aktiviteter med. Herved er der endnu et paradoks.

Frivillighed i forandring

Samskabelsesdagsordenen forandrer på flere måder samspillet mellem den offentlige og den frivillige sociale sektor. Det offentlige inviterer i stigende grad de frivillige sociale organisationer med ind i velfærdsproduktionen på baggrund af deres position som innovative, engagerede og nyskabende. En inddragelse, der med den øgede professionalisering af de frivillige sociale organisationer, forandrer netop disse karakteristika ved frivilligt socialt arbejde og frivillighed. Ambitionerne om samskabelse forandrer også betingelserne for, hvornår de frivillige sociale organisationer kan modtage paragraf 18-midler, fordi den i højere grad gives til frivillige sociale organisationer, der samarbejder med den offentlige sektor. Det har den konsekvens, at fagprofessionelt socialt arbejde mister sin kritiske vagthund, der bidrager med nye indspark til udvikling af feltet og socialt arbejde i praksis.

Er det muligt for den offentlige sektor at integrere de frivillige sociale organisationer uden at gå på kompromis med de frivillige sociale organisationers værdier og det fagprofessionelle sociale arbejdes faglighed? Og er det muligt i en sektor præget af krav om effektivitet at samarbejde med aktører, der er præget af uforudsigelighed, amatørisme og eksperimenter? Umiddelbart kræver det nogle tydeligere rammer for, hvordan samskabelse bør udføres i praksis med definerede roller og en opmærksomhed fra begge parter på at bevare henholdsvis det fagprofessionelle kvalitetssikre bidrag og det frivillige særlige bidrag i udviklingen af velfærdsydelser. Frivilligheden er et supplement til den offentlige indsats og det er vigtigt at bibeholde den ansvarsfordeling, både for frivilligheden, men også for hele det sociale område.

Maja Boelsmand Østergaard og Anne Lyngby Pedersen, cand. soc. i socialt arbejde, forsknings- og undervisningsassistenter på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.