Flere unge bryder mønsteret og tager en uddannelse
I en årrække faldt antallet af unge med ufaglærte forældre, der fik en uddannelse. Men nu vender det, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som chefanalytiker Mie Dalskov Pihl har lavet. Hun advarer dog om, at de kommende besparelser kan ødelægge den positive udvikling.
5 HURTIGE: I starten af 00’erne tog flere børn af ufaglærte en uddannelse, så faldt tallet i midten af 00’erne. Hvad sker der nu?
Ja – siden begyndelsen af 00’erne er andelen af unge med ufaglærte forældre, der får en uddannelse efter skolen, faldet fra mere end 60 procent til cirka 54 procent. Men fra 2013 er andelen af mønsterbrydere steget. Nu er vi igen oppe på noget, der ligner 60 procent. Så vi er tilbage på sporet ovenpå en kedelig udvikling.
Hvad er det især for uddannelser, de unge tager?
De fleste mønsterbrydere får en uddannelse igennem de faglærte uddannelser – malere, frisører, tømrere eller kontoruddannede. Men der er sket en ændring. Flere mønsterbrydere får en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse, og færre bliver mønsterbrydere gennem en erhvervsfaglig uddannelse. Det er en ny tendens. I 2001 var det to procent af alle unge med ufaglærte forældre, der fik en professionsbacheloruddannelse. I dag er det cirka syv procent.
I har kigget på de 25-årige, men I har også flyttet blikket frem til de 30-årige og uddannelse. Hvad ser man så?
Når man også kigger på de 30-årige, så ser man naturligt nok, at lidt flere har fået en uddannelse. Men de har også haft længere tid til at tage en uddannelse. Det interessante er, at vi kan se, at voksen- og efteruddannelsessystemet også er med til at skabe mønsterbrydere.
I har ikke kigget på årsagen til, at der er flere mønsterbrydere. Men har du et forsigtigt gæt?
Nej, analysen kommer ikke med nogle forklaringer, men da krisen kom, så man tydeligt, at flere og flere unge gik i gang med en uddannelse. Nogle af disse unge har måske haft svært ved at finde deres rette hylde i uddannelsessystemet. Derfor ser vi først nu effekten af, at krisen fik mange i gang.
I udtrykker bekymring for de nedskæringer, der er på uddannelsesområdet. Hvorfor?
Besparelserne de kommende år er massive. Hvert år skal gymnasierne og erhvervsskolerne spare 1-2 mia. kr. Det kommer til at kunne mærkes. Når skolerne skal spare i det omfang frem til 2020, så vil det gå ud over eleverne, og man kan frygte, at især de elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, bliver ramt særlig hårdt. Nu har vi endelig set en positiv udvikling inden for de seneste år, og det er vores frygt, at besparelserne kan ødelægge den positive udvikling.
Mie Dalskov Pihl, cand. polit, er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med hovedansvar inden for uddannelsesanalyser.