Dansk Socialrådgiverforening / Artikler / Færre får kompetencegivende efteruddannelse

Færre får kompetencegivende efteruddannelse

Selv om socialrådgivere er vilde med at efteruddanne sig, viser de seneste tal, at der er færre, som får en kompetencegivende efteruddannelse. Dansk Socialrådgiverforening er bekymret over udviklingen og efterlyser bedre betingelser for ansatte og arbejdsgivere, der vil prioritere efteruddannelse.

Antallet af socialrådgivere, som deltager i en kompetencegivende efteruddannelse, er faldende. Siden 2013 og frem til 2016 har eksempelvis godt otte procent færre – hvoraf ikke alle nødvendigvis er socialrådgivere – taget en diplomuddannelse i beskæftigelse, og godt syv procent færre har taget den sociale diplomuddannelse.

Selv om nedgangen i konkrete tal ikke dækker over en kæmpe skare, så vækker det alligevel stor bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening.

Og det er der flere grunde til, forklarer næstformand Niels Christian Barkholt.

– Det er en skuffende og uhensigtsmæssig udvikling især set i sammenhæng med, at der i samme periode er afsat overenskomstmidler til efteruddannelse via Den Kommunale Kompetencefond – og ved de seneste overenskomstforhandlinger også til Den Regionale Kompetencefond. Det betyder, at vi poster flere penge i efteruddannelse, mens arbejdsgiverne bruger færre penge på medarbejdernes kompetenceudvikling. Det regnestykke går ikke op.

Han påpeger, at det er en dårlig forretning ikke at investere i veluddannede medarbejdere.

– Der skal fyldes nyt på undervejs i et arbejdsliv, hvis opgaverne skal løses med størst mulig kvalitet.

Og socialrådgivernes lyst til at efteruddanne sig, er der ikke noget i vejen med. De nyeste tal fra Den Kommunale Kompetencefond, hvor DS ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 fik forhandlet 14 millioner kroner hjem, viser, at over 600 socialrådgivere efter knapt to år har fået godkendt deres ansøgning om midler til kompetencegivende efteruddannelse.

Nysgerrighed og faglig selvtillid

At kompetencegivende efteruddannelse har større effekt end kortere kurser, fastslog ekspertgruppen for VEU (voksen- efter- og videreuddannelse) for nylig i en analyse, hvor 77 procent af de videregående uddannede, der deltog i efteruddannelse på videregående niveau, oplevede, at de fik færdigheder og viden, de kunne bruge direkte i deres job. Det gælder kun for 63 og 65 procent af dem, som deltog i henholdsvis interne kurser og private kurser.

Og rapporten ”Litteraturstudie: Effekter af efter- og videreuddannelse”, som Epinion har lavet for FTF, dokumenterer også, at socialrådgivere oplever en god effekt af deres efteruddannelse på diplom- og masterniveau. Det fremhæves blandt andet, at socialrådgivere med en hel diplomuddannelse i højere grad oplever at kunne bruge viden fra diplomuddannelsen på deres arbejdsplads sammenlignet med dem, som kun har en del af uddannelsen. Efteruddannelse øger både nysgerrigheden efter ny viden og den faglige selvtillid.

Viden skal deles

Og så er der ifølge rapporten plads til forbedring, når det handler om at omsætte viden fra efteruddannelserne til praksis. Der konkluderes blandt andet, at man kan øge udbyttet af uddannelsen og forbedre omsætningen af viden til praksis ved at styrke samspillet mellem uddannelse og arbejdsplads før, under og efter uddannelsesforløbet. Lige som udbyttet kan være større, hvis socialrådgivernes ledere formulerer, hvad arbejdspladsen forventer at få ud af den ansattes efteruddannelse, og eksempelvis både inden, løbende og efterfølgende opstiller mål og taler om forventninger til, hvad efteruddannelsen skal bidrage med.

Formand for Dansk Socialrådgiverforenings Ledersektion, Anders Fløjborg, bekræfter, at ledelsen spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at få ny viden implementeret i praksis.

– Lederen har en stor forpligtelse i at sikre sig, at den enkelte medarbejder ikke bare tager på efteruddannelse og bliver klogere, og der så ikke er nogen feedback til kollegerne. Men transfer af viden skal gøres struktureret og bevidst eksempelvis ved at lade dem, der har taget efteruddannelse, stå for den interne uddannelse af deres team – eller et andet team. Vi skal være sikre på, at ny viden bliver delt i organisationen, for individuelle kompetenceudviklingsplaner bør ikke ses isoleret, men som et element i teamets generelle kompetenceudvikling.

Efterlyser fokus på efteruddannelse

Anders Fløjborg vurderer, at årsagen til, at færre socialrådgivere får en kompetencegivende efteruddannelse er en stram økonomi, men især et manglende fokus på kompetenceudvikling.

– Kommuner, regioner og stat er i højere grad begyndt at lave uddannelse internt med både interne og eksterne undervisere tilrettelagt efter de behov, som organisationen har. Det er fint, at man er blevet mere bevidst om de konkrete behov for nye kompetencer, men jeg kan godt være bekymret for, om man i de forskellige sektorer kan følge med det generelle uddannelsesniveau, hvis man primært prioriterer interne, kortvarende kurser.

Både Anders Fløjborg og Niels Christian Barkholt efterlyser bedre betingelser og vilkår for ansatte og arbejdsgivere, der vil prioritere efteruddannelse. De beklager, at Socialstyrelsens vikarpulje, hvor kommunerne fra 2007 til 2014 kunne søge tilskud til vikar, blev nedlagt, og vurderer, at det kan være en medvirkende årsag til, at et faldende antal socialrådgivere bliver efteruddannet. Det kan også skyldes, at der ikke længere ydes tilskud til at dække en del af lønudgifterne i form af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), som løbende er blevet forringet, og fra 1. juli 2016 kun kan søges af personer, der har en ungdomsuddannelse som højeste uddannelse.

De pointerer, at en mere fleksibel efteruddannelsesmodel kan være med til at sikre, at flere vælger at efteruddanne sig, og henviser blandt andet til, at det ikke længere er muligt at tage kandidatuddannelsen på deltid – og at en masteruddannelse er meget dyrere. Ligesom efteruddannelserne også kan trænge til et serviceeftersyn i forhold til, om de er tilstrækkeligt orienterede mod praksis.

Efteruddannelse styrker velfærd

Niels Christian Barkholt understreger, at efteruddannelse er en investering, som sikrer, at den enkelte socialrådgiver kan vedligeholde sine kompetencer, så arbejdspladsen kan levere en indsats af høj kvalitet til gavn for velfærdssamfundet.

– Vi skal sætte fokus på, hvordan vi kan opdatere efter- og videreuddannelsesområdet, så efteruddannelse og kompetenceudvikling både fungerer som en mulighed for karriereudvikling, men også sikrer arbejdspladserne et solidt kompetenceløft gennem kontekstnære, rekvirerede og skræddersyede uddannelsesforløb, som foregår på arbejdspladsen, siger han og tilføjer:

– Vi skal i dialog med både KL, Danske Regioner og professionshøjskolerne. Det bør være i alle parters interesse, at flere får kompetencegivende efteruddannelse og sikre, at den nye viden både kan oversættes til praksis – og ikke drukner i en travl arbejdsdag.

Kompetencefond med vokseværk

Den Kommunale Kompetencefond, der blev oprettet som resultat af OK13, har ved de seneste overenskomstforhandlinger fået et ordentligt boost. Mens der efter OK13 blev afsat knap to millioner kroner til fonden, forhandlede DS 14 millioner kroner hjem til puljen ved OK15.
Efter OK13 fik omkring 153 socialrådgivere midler til efteruddannelse fra kompetencefonden, og på baggrund af fondens oprustning forventer Dansk Socialrådgiverforening denne gang at kunne imødekomme samtlige kommunalt ansatte socialrådgiveres ansøgninger om relevant efteruddannelse. Efter knap et år har foreløbig 400 socialrådgivere fået godkendt deres ansøgning om midler til efteruddannelse.
Som resultat af OK15-forhandlingerne blev der også oprettet en kompetencefond på det regionale område. Målet er på sigt at gøre denne fond lige så stærk som fonden på det kommunale område.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde

Sådan oplever socialrådgivere efteruddannelse

Socialrådgivere oplever at have fået et udbytte af at deltage. De oplever, at de kan bruge den tilegnede viden og erfaring i deres arbejde.
Socialrådgivere med en hel diplomuddannelse oplever i højere grad at kunne bruge viden fra diplomuddannelsen på deres arbejdsplads sammenlignet med dem, som kun har en del af uddannelsen.
Socialrådgivere opnår et akademisk mindset, en øget nysgerrighed på ny viden, øget faglig selvtillid og bedre evner til at analysere og reflektere. De arbejder ud fra en vidensbaseret tilgang – som opleves at kunne skabe forandringer på arbejdet.
Socialrådgivere oplever at få et netværk gennem uddannelsen, som giver mulighed for at bidrage med ny viden til organisationen.
Socialrådgivere og deres ledere oplever, at socialrådgivernes nye viden er anvendelig for arbejdspladsen, og kan have en afsmittende effekt på kolleger og arbejdspladsen som helhed.
Socialrådgivere og ledere oplever, at socialrådgiverne har fået redskaber og metoder, der blandt andet gør dem i stand til at inddrage borgeren mere, giver dem større forståelse for og indlevelsesevne i borgerens situation.

Kilde: ”Litteraturstudie: Effekter af efter – og videreuddannelse”, fra Epinion til FTF, 2016

GUIDE: Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge?

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du, i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse.

For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.
Diplomuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Tages oftest på deltid.
Masteruddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser, og på niveau med en længerevarende videregående uddannelse. Tages som udgangspunkt på deltid.
Kandidatuddannelser er som udgangspunkt en toårig længerevarende videregående uddannelse, der tages på fuld tid. En række kandidatuddannelser er åbne for socialrådgivere og professionsbachelorer. En kandidatuddannelse kan give adgang til ph.d.-uddannelse.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetenceudvikling

Eksempler på økonomisk støtte til diplomforløb

1. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet kan tages med tilskud fra Socialstyrelsen, så arbejdspladsens egenbetaling kun bliver 15.000 kroner for en fuld diplomuddannelse. Med støtten følger en række krav: Den studerende skal tilmeldes den samlede uddannelse og tage uddannelsens seks moduler indenfor de fastlagte rammer, den studerendes arbejdsgiver skal bakke op om den studerendes uddannelse, og den studerende skal sammen med sin nærmeste leder indgå i et arbejde med læringsmål rettet mod arbejdspladsen.

Læs mere på Socialstyrelsen hjemmeside, www.socialstyrelsen.dk, find ’børn’, find ”efteruddannelse”, find ”diplomuddannelse”.

2. Støtte fra den regionale eller kommunale kompetencefond. Den studerende kan søge om 25.000 kroner om året og kan få op til 80 procent af uddannelsesprisen dækket.