DS og Forsikringsbranchen til regeringen: Bedre ressourceforløb, tak

En sjælden alliance tog form i sidste måned. Dansk Socialrådgiverforening og brancheorganisationen Forsikring og Pension gik sammen og kritiserede i et fælles debatindlæg i Politiken kommunernes brug af ressourceforløb. ”Ressourceforløb må ikke være en billig, midlertidig parkeringsplads”, lyder det blandt andet i indlægget, som opfordrer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at sikre bedre og meningsfulde ressourceforløb.

Indlægget nåede bredt ud i de store medier, og Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, udtalte blandt andet, at ressourceforløbene for ofte ”er under al kritik og ikke fører nogen steder hen”. Selvom der også findes gode eksempler på ressourceforløb, oplever mange socialrådgivere, at økonomien sætter snævre rammer for, hvad de må give af tilbud til de ledige – og hvor meget tid de kan bruge på en koordineret indsats tilpasset den enkelte. Derfor ender mange, især aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, i korte ressourceforløb uden reelt indhold, og som dermed ikke tager hånd om de grundlæggende udfordringer.

De to organisationer mener også, at de, der skal have førtidspension, bør få den hurtigere end i dag. Derfor opfordrer de ministeren til at sikre, at borgere med så store udfordringer, ”at selv et vellykket ressourceforløb kun fører til en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, i stedet får førtidspension hurtigere”, som det hedder i debatindlægget.

Drop modregningen

Ud over bedre indhold i forløbene bør ministeren ifølge Dansk Socialrådgiverforening og Forsikring og Pension ændre lovgivningen, så kommunerne fremover ikke må finansiere ressourceforløbsydelsen med de penge, folk modtager fra deres private forsikringer. Med et eksempel fra Politiken betyder det, at en sygeplejerske i ressourceforløb med 14.800 kroner om måneden i ydelse og 11.500 fra forsikring mod tabt erhvervsevne må nøjes med 3.300 kroner fra det offentlige, fordi kommunen kan trække hele forsikringsudbetalingen fra i ydelsen.

Og det er helt forkert, lyder det fra Majbrit Berlau.

– Det er jo netop, når man er syg, at man har mest brug for de penge, man selv har sat til side. Og dermed må denne gruppe af syge borgere, der ellers har nok at slås med, også stresse med en pludselig privatøkonomisk nedsmeltning.

Det er helt skævt, sagde DS’ formand til Politiken.

DS: Minister bør skride ind

Mange pensionsselskaber sørger nu for at udbetale forsikringen som et skattefrit engangsbeløb, så kommunerne ikke kan modregne pengene i ydelsen, men både DS og Forsikring og Pension mener, at ministeren bør skride ind over for kommunernes praksis. Ifølge Majbrit Berlau skal det offentlige holde sig langt væk fra folks private forsikringer mod tabt erhvervsevne.

– Vi mener, at der er noget helt forkert i den måde at drive det på. Man beder folk om at spare op, men når du så har brug for pengene, modregner vi dem. De midler skal det offentlige ikke røre ved. Det må være et privat anliggende, om man har sparet op til dårlige tider, sagde hun 6. februar til Radioavisen.

Læs hele debatindlægget Vi har brug for bedre ressourceforløb

 

DS: Sådan forbedres ressourceforløb

Trods kritikken bakker DS op om ideen bag ressourceforløbene, nemlig at skabe en helhedsorienteret, koordineret indsats, der skal bringe borgere med komplekse problemer videre i livet og tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har DS sendt Folketingets partier en række forslag til forbedringer af ressourceforløbene, blandt andet:

• Præcisering af målgruppen, så ressourceforløb kun anvendes til de borgere, der har en reel mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
• Mulighed for at sætte ressourceforløb i gang tidligere, og ikke først når alle andre muligheder er udtømt.
• Tid til reel borgerinddragelse, så borgeren kan forstå forløbet og være med til at sætte målene.