Coronakrisen: Ikke-vestlige indvandrere er hårdest ramt af langtidsledighed
Langtidsledigheden er vokset meget hurtigt under coronakrisen og særligt blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Coronakrisen risikerer således at koste os de senere års jobfremgang hos personer med ikke-vestlig baggrund.
Køen af ledige bliver i øjeblikket kortere. Arbejdsløsheden toppede i maj med 157.580 registrerede fuldtidspersoner, men siden da er den registrerede bruttoledighed frem til og med august faldet med 19.800 fuldtidspersoner. Krisen har dog allerede fået langtidsledigheden til at vokse med forbløffende hast. Allerede en måned efter krisens udbrud begyndte langtidsledigheden at vokse, og samlet er den frem til og med juli allerede vokset med cirka 8.000 fuldtidspersoner.
Målt i procent af arbejdsstyrken udgør de langtidsledige 1,1 procent. Langtidsledigheden er altså fortsat lav, men stigningen er ikke desto mindre bekymrende. Langtidsledige har svært ved at komme i arbejde, fordi de ikke står øverst på arbejdsgivernes ønskeseddel, og langtidsledige kan med tiden også miste modet og falde ud af arbejdsstyrken. Voksende langtidsledighed kan således både koste den enkelte og samfundet dyrt, og det er én af de mest frygtede skader, når en økonomi bliver ramt af en krise.
Udviklingen bliver ikke mindre bekymrende, når man ser på udviklingen på herkomst. Mens langtidsledighedsprocenten for personer med dansk herkomst er vokset med 0,2 procentenheder fra 0,6 procent af arbejdsstyrken i marts til 0,8 procent af arbejdsstyrken i juli, er langtidsledighedsprocenten for indvandrere med ikke-vestlig herkomst vokset med 0,8 procentenheder fra knap 3,1 procent i marts til 3,9 procent i juli. Det fremgår af tabel 1, som viser langtidsledighedsprocenten for de forskellige herkomstgrupper på det danske arbejdsmarked.
For efterkommere med ikke-vestlig herkomst er langtidsledighedsprocenten vokset fra 1,6 procent i marts til 2,4 procent i juli. For personer med vestlig baggrund er langtidsledighedsprocenten også vokset mere end for personer med dansk herkomst, men ikke lige så meget som for personer med ikke-vestlig herkomst. For indvandrere med vestlig baggrund er langtidsledighedsprocenten vokset med 0,5 procentpoint fra 1,3 procent i marts til 1,8 procent i juli, mens efterkommere med vestlig baggrund har haft en stigning på godt 0,4 procentpoint fra 0,9 procent i marts til knap 1,4 procent i juli.
Personer med ikke-vestlig baggrund er også den gruppe, som er mest plaget af langtidsledighed og også har været det historisk. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i langtidsledighedsprocenten for de forskellige herkomstgrupper.
Højkonjunktur sænker ledighed
Økonomiske kriser er ofte hårdest ved de grupper, som i forvejen har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – heriblandt personer med ikke-vestlig baggrund. Under finanskrisen voksede langtidsledigheden således også mest for personer med ikke-vestlig herkomst.
Som det dog også fremgår, havde vi under opsvinget fra 2013 til 2017 held til at nedbringe langtidsledigheden for personer med ikke-vestlig baggrund mærkbart. For ikke-vestlige indvandrere blev langtidsledigheden dengang reduceret fra over 5 procent til under 3 procent, og for ikke-vestlige efterkommere blev langtidsledigheden reduceret fra over 2,5 procent til under 1,5 procent.
Den efterfølgende stigning i langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere i løbet af 2017 skyldes, at man i højere grad begyndte at visitere ikke-vestlige indvandrere som jobparate, når de kom til Danmark. Tidligere var man mere tilbøjelig til at visitere ikke-vestlige indvandrere som aktivitetsparate, som Danmarks Statistik ikke regner med i arbejdsløshedstallene i modsætning til jobparate, som bliver medregnet.
Ikke desto mindre lykkedes det igen takket være de gode konjunkturer at reducere langtidsledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere, så den før coronakrisen var kommet ned på 3,1 procent.
Målrettet opkvalificering
Coronakrisen risikerer at koste os de senere års jobfremgang hos personer med ikke-vestlig baggrund, men erfaringerne viser også, at hvis der er tilstrækkeligt med jobåbninger, kommer personer med ikke-vestlig baggrund også i arbejde og ud af langtidsledighed.
Derfor er det helt afgørende, at politikerne bliver ved med at holde hånden under beskæftigelsen. Det går bedre på arbejdsmarkedet, men økonomien kan endnu ikke stå på egne ben. Der er brug for at stimulere økonomien, så der skabes flere arbejdspladser og dermed flere jobåbninger, som kan få flere ud af ledighedskøen. Samtidig skal vi have fokus på aktiveringsindsatsen.
En aktiveringsindsats efter ”one size fits all” duer ikke. Arbejdsløse har vidt forskellige kvalifikationer og udfordringer ved siden af arbejdsløshed, som vi skal have fokus på. Målrettet opkvalificering til de arbejdsløse, som ikke har en uddannelse, eller hvis uddannelse er forældet, kan også være med til at sikre, at de lettere kommer tilbage i arbejde og ikke falder ud af arbejdsstyrken.
Analysens hovedkonklusioner
Langtidsledigheden er under coronakrisen vokset med 8.000 fuldtidspersoner.
Langtidsledighedsprocenten er steget mest for personer med ikke-vestlig herkomst.
Coronakrisen risikerer at koste os de senere års jobfremgang hos personer med ikke-vestlig baggrund, men erfaringerne viser også, at hvis der er tilstrækkeligt med jobåbninger, kommer personer med ikke-vestlig baggrund også i arbejde og langtidsledigheden falder.
Derfor er det vigtigt, at politikkerne fokuserer på at holde hånden under beskæftigelsen, og at vi tilbyder målrettet opkvalificering, så arbejdsløse har de kompetencer, der efterspørges.
Langtidsledighed blev nedbragt
Efter finanskrisen i 2008 voksede langtidsledigheden, ikke mindst for indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere. Mellem 2013 og 2017 lykkedes det at nedbringe langtidsledigheden til 3,1 pct.
Ledigheden rammer skævt
Økonomisk krise går hårdest ud over de grupper, der i forvejen har svært ved at finde beskæftigelse. Langtidsledigheden stiger mest blandt grupper med oprindelse udenfor Danmark og deres efterkommere. Det gør sig særligt gældende for indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere.
Data er korrigeret for sæsonudsving. Seneste måned for langtidsledigheden er juli. Langtidsledige er personer, som har været ledige i mindst 80 procent af tiden indenfor de sidste 12 måneder. Der ses på aldersgruppen 16-64 år.
Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Danmarks Statistik.