Workshops – Blok D

Aarhus Revysterne

Humor er betydningsfuldt for alle sammenhæng. Det er nærmest til at blive i godt humør af. Humoren provokerer og løsner op på samme tid. Og den kan vise det, som ellers ikke bliver sagt eller måske er tabubelagt. Således også i socialt arbejde. Aarhus Revysterne har i en menneskealder optrådt for socialrådgivere, borgere, politikere og ledere. Deres baggrund i det sociale arbejde fornægter sig ikke og det har givet mulighed for både at få publikum til at grine ad sig selv og hinanden, til at se nye og gamle temaer i andre perspektiver og måske også til at krumme tær. Nu er det slut. Aarhus Revysterne slukker og lukker. Men de lister ikke ud ad bagdøren. Præsentationen giver indblik i temaer, som gruppen har bragt op gennem årene – via sange og sketches. Deltagere i præsentationen skal nok forberede sig på, at man kan komme til at grine og måske endda til at synge med.

Tilbage til tidsplan

Peter Danholt, lektor, Aarhus Universitet, Matilde Høybye Mortensen, docent, VIA UC, Patrick Heiberg Kapsch, postdoc, Aarhus Universitet og Mikkel Rask Pedersen, postdoc, Aarhus Universitet

Det er velkendt, at digitale systemer spiller en stor rolle i socialt arbejde i dag, særligt i sagsarbejdet. Men digitale systemer opleves også som “tidsrøvere” og udfordrende for kontakten mellem borger og socialrådgiver. De digitale systemer er nogle gange noget, der ”blokerer for kontakten”. Andre gange ”noget der understøtter og bidrager”. Workshoppen rejser spørgsmålet om de digitale systemers skiftende roller i det sociale arbejde, og formålet er at udvikle mere nuancerede forståelser af de digitale systemer. Hvordan former digitale systemer fx fagligheden i mødet med borgeren? Hvordan kommer borgerens stemme til udtryk i det digitale (data)arbejde? Workshoppen er arrangeret af forskere fra VIA og Aarhus Universitet, som deler indsigter fra igangværende forskningsprojekter.

Tilbage til tidsplan

Lulu Hjarnø og Heidi Fischer Eskildsen, lektorer ved UC Syd

Begrebet forråelse fylder stadig mere i debatten om socialt arbejde med udsatte borgere. Et dansk studie viser, at 24 procent af 812 borgere oplever forråelse i mødet med det sociale system. Samtidig er socialrådgivere blandt de mest stressede faggrupper i Danmark og har en øget risiko for udbrændthed. I denne workshop præsenteres resultater fra et mixed methods-studie af socialrådgivere i Region Syddanmark, der undersøger sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø, udbrændthed og forråelse. Resultaterne peger på, at særligt organisatoriske faktorer har betydning. Med fokus på, hvordan vi kan forebygge og reducere forråelse og udbrændthed i socialt arbejde, inviterer vi indenfor til et interaktivt rum for videns- og erfaringsdeling. Sammen ser vi på, hvad der virker i praksis, så vi bedre kan passe på både os selv og de borgere, vi arbejder med.

Tilbage til tidsplan

Sabine Ellung Jørgensen, lektor/postdoc, UC Syd, Ann Merrit Rikke Nielsen og Mie Femø Nielsen – alle ansat ved Københavns Universitet, Institut for nordiske studier og sprogvidenskab

Når tidligere indsatte fortæller om frustrerende oplevelser med politi, fængselsvæsen og andre myndigheder, stiller det socialrådgiveren i et dilemma: At udtrykke forståelse kan styrke relationen og opbygge tillid, men risikerer samtidig at udfordre idealet om faglig neutralitet og at skade samarbejdet med andre professionelle. Omvendt kan tilbageholdenhed tolkes som afvisning og forstærke oplevelsen af uretfærdighed. Håndteringen af sådanne frustrationer er derfor afgørende – ikke blot for den umiddelbare relation, men også i en mere langsigtet (gen)opbygning af tillid til systemet for mennesker med fængselserfaringer. På denne workshop præsenterer vi foreløbige resultater fra forskningsprojektet TIES, som undersøger tillid som et interaktionelt fænomen i socialt arbejde med mennesker i udsathed. Deltagerne inddrages i en fælles praksisforankret udforskning af lydoptagede samtalesekvenser.

Tilbage til tidsplan

Klavs Serup Rasmussen, chefkonsulent, Foreningen Peer-Partnerskabet

Den seneste kontanthjælpsreform er en del af en udvikling, der præsenteres som inkluderende og frisættende, men flytter ansvar fra myndighed til borgere i udsatte positioner. Skal-opgaver og forpligtelser bortfalder. I stedet skal borgeren stå ved roret og finde sin egen vej. Som socialrådgiver flytter rollen sig fra at administrere lovbaserede ydelser til at skulle facilitere borgerens eget forløb gennem myndigheder, fagpersoner og lokalsamfund. Ud fra Peer-Partnerskabets evidensbaserede arbejde med frivillig peer-støtte beskrives konkrete erfaringer med at skabe handlekraft for borgere sammen med myndigheder og faglige indsatser. Oplægget taler ind i daglige og strategiske dilemmaer om, hvordan socialrådgivere kan være med til at forme det nye landskab uden at gøre ansvar til afmagt.

Tilbage til tidsplan

Kristina Schnuchel og Lilach Rosenberg, socialrådgivere hos Mestring og Rådgivning, Skanderborg Kommune

Vi sætter fokus på, hvordan Recovery-orienteret rehabilitering (ROR) fungerer i Skanderborg Kommune, hvor vi arbejder tæt sammen med vores bostøtter på psykiatriområdet om at anvende ROR i en fælles faglig tilgang. For halvandet år siden blev vores myndighedsområde på handicap- og psykiatriområdet, bostøtterne fra socialpsykiatrien og hjerneskadeområdet samt vores forbyggende tilbud jf. SEL § 79 samlet i en organisation med fælles ledelse og ”under samme tag”. Vi har et samarbejde med Socialstyrelsen, hvor vi får hjælp til at omstille vores praksis under tre overskrifter: 1. Fokus på borgerens ressourcer, 2. Inddragende sagsbehandling og 3. Hyppig opfølgning.

I workshoppen vil vi invitere deltagerne til at udveksle tanker, perspektiver, ideer og erfaringer med omstillingen til ROR.

Tilbage til tidsplan

Eva Børjesson Buus, lektor, Professionshøjskolen Absalon og Rebekka Bondegaard, kontaktperson, Autismecenter Syddanmark

Stadig flere studier demonstrerer, at en høj andel af mennesker i udsatte positioner har langtidseffekter af traumer, og at en forudsætning for at kunne støtte disse mennesker mod recovery er at adressere, anerkende og tage højde for deres bagvedliggende traumer. Traumer kan omprogrammere nervesystemet og sætte kroppen i alarmberedskab, hvilket kan forstyrre trivsel, sundhed, kognition, følelser, tillid, relationer til selv og andre samt adfærd. Derfor er det essentielt at støtte traumatiserede borgerne i at få et mere velreguleret nervesystem. Fokus er på • Traumereaktioner og kroppens alarmberedskab, • Eksempler fra forskning og praksis på, hvordan professionelle kan arbejde med at reducere alarmberedskab både hos sig selv og hos borgere og • Kropslige øvelser, der reducerer kroppens alarmberedskab.

Tilbage til tidsplan

Cecilie K. Moesby-Jensen, docent, ph.d., Center for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Absalon og Louise Gjelfort, leder af Sputnikkollegiet Frederiksberg og VISO-specialist

Hvordan skaber vi bedre overgange for unge med autisme og udviklingshandicap fra anbringelse til botilbud og videre mod voksenlivet? Cecilie K. Moesby-Jensen præsenterer forskningsbaseret viden om forældres og unges oplevelse af manglende inddragelse og systemisk sammenhæng. Louise Gjelfort deler praksiseksempler fra botilbud og stiller spørgsmålet: Skal unge forberedes på dannelse eller tøjvask? Begge oplæg giver konkrete anbefalinger til socialrådgivere om styrket samarbejde, tværfaglig koordinering og meningsfulde overgange.

Tilbage til tidsplan

Rikke Muldkjær, faglig leder og Maria Markvardsen, behandlingskoordinator – begge CESA, Center for socialt arbejde

Når et barn udvikler en spiseforstyrrelse, flytter den ikke kun ind i kroppen – den flytter ind i hele familien. På denne workshop deler vi erfaringer og metoder fra flere års specialiseret arbejde med børn, unge og deres familier. CESAs workshop giver dig:

• Viden om spiseforstyrrelser, behandlingsmetoder, rammer og tilgange
• Konkrete eksempler på, hvordan CESA’s tværfaglige team – bestående af koordinator, unge- og familieterapeuter, måltidsstøtter og diætister – samarbejder tæt med familien og rådgiver om rehabiliteringen
• Inspiration, dialog, quiz og refleksion, via sjove, lærerige og praksisnære aktiviteter
• Mulighed for at vinde spændende præmier undervejs

Tilbage til tidsplan

Susanne Kongedam, adjunkt i samfundsvidenskab og socialt arbejde, UCL, Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Pia Vedel Ankersen, forskningskoordinator, UCL, Afdeling for Anvendt forskning i pædagogik og samfund og Socialrådgiveruddannelsen

Unge med anbringelseserfaring oplever at være “brikker i systemet”, blive misforstået og at der arbejdes “på dem” frem for “med dem”. Samtidig beskriver de socialrådgivere, som “virkelig var der”. Med udgangspunkt i de unges oplevelser peges på centrale dilemmaer: Hvordan kan socialrådgivere være nærværende og medvirke til udvikling af en tro på egen handlekraft? Hvordan undgår vi, at beslutninger træffes hen over hovedet på dem? Og hvordan balancerer vi systemkrav med de unges behov? Præsentationen lægger op til dialog om, hvordan erfaringer kan omsættes til konkrete anbefalinger for socialfaglig praksis – også i en hverdag præget af tidspres og organisatoriske begrænsninger. Fokus er på udvikling af praksis, der støtter unge i at udvikle selvforståelse med tro på egen handlekraft.

Tilbage til tidsplan

Edda Luth, lektor og uddannelseskoordinator, VIA UC, EVU og Finn Amby, lektor og Lena Kjeldsen, docent, begge ved VIA UC, Forskningscenter for social udsathed

Workshoppen bygger på resultater fra et toårigt forskningsprojekt om fleksjob, som har omfattet surveys og interviews blandt både borgere, virksomheder og ansatte i jobcentrene ud fra spørgsmålet: Hvordan fungerer ordningen, og hvad kunne gøres bedre? Gennem oplæg, gruppearbejde og fælles debat sætter workshoppen fokus på socialrådgiverens rolle i relation til tre temaer: 1. Veje til fleksjob, herunder vurdering af arbejdsevne: Hvordan kan/bør rammerne se ud, når der ikke længere er ressourceforløb og krav om rehabiliteringsteams? 2. Ledighedsindsats og jobmatch: Hvordan kan der skabes mere gennemsigtighed om udbud og efterspørgsel på fleksjob? 3. Etablering af fleksjob: Hvordan kan der sikres kvalitet og ensartethed i sagsbehandling i fastsættelse af timetal og arbejdsintensitet?

Tilbage til tidsplan