Workshops – Blok B

Dorte Caswell, professor, Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet, Majbrit Uldal, socialrådgiver og afsnitsleder, tovholder i vidensmobiliseringskredsen i Herning Kommune og Henriette Mallin Nielsen, socialrådgiver og vidensmælger, Vesthimmerland Kommune

Hvordan kan vi mobilisere viden, så fagligheden frisættes og socialt arbejde styrkes? I denne workshop deler vi indsigt i, hvordan vi helt konkret arbejder med vidensmobilisering i kommunal praksis. Med afsæt i forskning og praksiserfaringer fra CUBB igangsættes drøftelser i workshoppen om strategier, der kan styrke vidensflow og skabe en bæredygtig velfærdsindsats, der reelt gavner udsatte borgere, samt nogle af de udfordringer, der kan hæmme det. Workshoppen faciliteres af professor Dorte Caswell fra Aalborg universitet, socialrådgiver og afsnitsleder Majbrit Uldal, der er tovholder i vidensmobiliseringskredsen i Herning kommune og socialrådgiver Henriette Mallin, som er vidensmægler og i gang med at tage vidensmægleruddannelse.

Tilbage til tidsplan

Mette Vinggaard, socialrådgiver og lektor, UCL Videreuddannelse og Kathrine Rosenstand, socialrådgiver, praktikvejleder, støtte/kontaktperson, Odense Kommune

Praktikken er for mange studerende det første møde med socialt arbejdes praksis og bliver således stedet, hvor de teoretiske begreber og principper fra uddannelsesstedet skal omsættes til praktiske kundskaber i det sociale arbejde. Praktikken er central i udviklingen af den professionelle identitet, men kan samtidig være dilemmafyldt for både den studerende og vejleder. For hvad er egentlig det vigtigste, den studerende lærer i sin praktik? Og hvordan kan man som vejleder arbejde med teori/praksis-udfordringen? På denne workshop drøfter vi nogle af de dilemmaer, der kan opstå i praktikken, med udgangspunkt i en praktikvejleders konkrete erfaringer med at arbejde med egne vejlederkompetencer. I drøftelserne tages udgangspunkt i konkrete øvelser og cases omhandlende praktikken.

Tilbage til tidsplan

Joan Lysholdt, socialrådgiver, VISO-specialist, Master i sexologi,  Midtbypsykologerne Silkeborg/Selvstændig sexologisk konsulent

Seksualitet er en grundlæggende del af vores identitet, trivsel og livskvalitet – men socialrådgivere taler sjældent om den i det forebyggende og helhedsorienterede arbejde. Tabu og berøringsangst og manglende viden afholder os fra at tage hul på samtalen. Men mange sårbare børn, unge og voksne har brug for støtte til at forstå og respektere både egne og andres seksuelle behov og grænser. Gennem samtaler om fx seksuelle tanker, bekymringer, adfærd og grænser kan socialrådgivere forebygge overgreb og fremme trivslen. Der er behov for, at socialrådgivere bliver fagligt og personligt klædt på til at håndtere emner som fx LGBTQ+, seksuelle præferencer, tidlig debut, byttedating, samtykke, digitale krænkelser, bekymrende seksuel adfærd og overgreb. Jeg præsenterer en samtalemodel og erfaringer fra praksis og inviterer til refleksion over sexologiens relevans i socialt arbejde.

Tilbage til tidsplan

Anja Søndergaard Andersen og Vivi Maria Andersen, begge socialrådgiver ved Nyborg Fængsel

Med en kommende strafreform, som blev aftalt i juni, følger en mængde nye tiltag, som kan virke modsat rettede: Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet går hånd i hånd med bedre forebyggelse. Det er initiativer, der på hver sin måde påvirker socialrådgivernes muligheder for at arbejde forebyggende i fængslerne. På workshoppen vil vi gennemgå initiativerne set ud fra et socialrådgiverperspektiv – udgør de muligheder eller begrænsninger? Og vi vil komme ind på vores nuværende og fremtidige arbejdsopgaver i forhold til, hvordan med den nye strafreform indvirker på socialrådgivernes daglige arbejde i et lukket fængsel

Tilbage til tidsplan

Stine Frick, socialrådgiver og soc.d., Center for Voldtægtsofre, Aalborg Universitetshospital

Hvordan arbejder vi socialfagligt med mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb? Med udgangspunkt i erfaringer fra Center for Voldtægtsofre ved Aalborg Universitetshospital gives et indblik i socialrådgiverens rolle – fra den første samtale med den ramte, overgang til behandling i centret, samarbejde med politi, myndighed og det øvrige behandlingssystem. Præsentationen sætter fokus på helhed, relation og tværfaglighed, og giver indblik i en socialrådgivers hverdag på Aalborg Universitetshospital.

Tilbage til tidsplan

Frey Sonne (den/dens), gadeplansarbejder

I over to år har Queer Hjemløsheds Projektet (2023-2026) støttet queerpersoner, der lever i hjemløshed, gennem en udgående og opsøgende gadeplansindsats. LGBT+ personer er overrepræsenteret i internationale hjemløsestatistikker. Vi har ingen danske tal om målgruppen, og projektet er det første af sin slags i en dansk kontekst. Projektet har åbnet et aftentilbud for målgruppen, EKKO, og har udarbejdet undervisningsmateriale tiltænkt hjemløsesektoren for at opkvalificere og uddanne området i, hvad projektet har valgt at kalde en queersensitiv tilgang til socialt arbejde. Præsentationen vil bestå af erfaringer fra projektet, indføring i relevante begreber og konkrete redskaber til samtaler om køn og seksualitet i en socialfaglig kontekst.

Tilbage til tidsplan

Carina Blomholt og Lene Andreasen, socialrådgivere, Alkoholbehandlingen, Odense Kommune

Mange udsatte borgere med afhængighed har udfordringer på flere områder af deres dagligdag og med måden, de lever deres liv på. For at behandlingsindsatsen skal lykkes, og for at resultatet af behandlingen skal vare ved, er man som behandler nødt til at have et helhedsfokus på borgerens liv og sikre, at det styrkes på alle områder, hvor der er behov. Når alkohol fjernes, skal det med andre ord sikres, at der sættes noget andet og mere solidt og attraktivt i værk. Det er det centrale udgangspunkt i helhedsorienteret adfærdsterapi: at det ædru liv skal være mere attraktivt, end livet med alkohol var. Metoden CRA er veldokumenteret og også velegnet til arbejdet med socialt udsatte borgere med stofafhængighed samt borgere med multiproblemer, fx dobbeltdiagnoser.

Tilbage til tidsplan

Lene Mosegaard Søbjerg, uddannelsesdekan, VIA University College og Sabine Jensen Jæger, lektor, UC Syd

Forskning opfattes ofte som langvarigt og praksisfjernt, men sådan behøver det ikke at være. I et forskningsprojekt om netværksanbringelser, der gennemføres af VIA, UCN og UCSYD, samarbejder forskere med seks kommuner om at udvikle og forbedre det sociale arbejde gennem små, konkrete prøvehandlinger. I projektet igangsætter kommunerne prøvehandlinger med henblik på at forbedre deres praksis. En prøvehandling kan fx være at udvikle samarbejdet mellem sagsbehandlere og familieplejekonsulenter, eller at afprøve ny metode til at styrke samvær mellem biologiske forældre og anbragte børn. Netværksanbringelser er et eksempel, der skal vise mulighederne i at udvikle og øve små ændringer i hverdagspraksis. Workshoppen giver mulighed for at høre om, hvordan man med enkle greb kan igangsætte udviklingsarbejde i egen praksis.

Tilbage til tidsplan

Regitse Pilgaard Zefting og Emilie Hollen Eiskjær, Ankestyrelsen

Oplægget gennemgår reglerne for personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste og giver et overblik over principmeddelelserne på området, så du bedre kan navigere i praksis og vurdere en sag i dit daglige arbejde. Vi kommer med afsæt i praksisnære cases omkring kravene til oplysningsgrundlaget og betydningen af medicinsk behandling, diagnoser og behandlingsmuligheder. Præsentationen tager afsæt i viden fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling og fra Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn fra 2025 om personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste. Det juridiske serviceeftersyn er en del af retssikkerhedspakken, som et politisk flertal vedtog i 2021. Læringsnotatet til kommunerne om personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste kan læses på www.ast.dk.

Tilbage til tidsplan

Ulla Steno, Maiken Simonsen og Hanna Habib, rådgivere hos RED Rådgivning

Æresrelaterede sager er præget af stor kompleksitet og høj risiko – og barnet eller den unge befinder sig typisk i et krydspres mellem egne ønsker og familiens forventninger. Det stiller store krav til fagpersoner, der skal balancere hensyn til sikkerhed, beskyttelse, inddragelse og muligt samarbejde med familien. I dette oplæg sætter vi fokus på centrale bestemmelser i barnets lov med relevans i sager om æresrelateret vold og negativ social kontrol. Vi belyser, hvornår det er nødvendigt at sikre, at barnet eller den unge kommer væk fra familien, og hvornår dialog og inddragelse af familien er mulig. Oplægget henvender sig også til dig, der arbejder med unge over 18 år, da det at blive myndig ikke nødvendigvis giver mere selvbestemmelse i familier, hvor æresnormer spiller en rolle.

Tilbage til tidsplan

Tanja Dall, lektor, Aalborg Universitet og Leif Kongsgaard, direktør/ph.d., Væksthuset

Hvad er faglighed i beskæftigelsesindsatsen? I denne workshop præsenterer vi to bud på, hvordan vi kan forstå beskæftigelsesfaglighed. Leif fortæller om arbejdet med udvikling af en beskæftigelsesfaglig profil, der tager afsæt i aktuel praksis. Tanja tager afsæt i det sociale arbejdes teoretiske grundlag og formulerer et bud på, hvad det indebærer for vores forståelse af faglighed i beskæftigelsesindsatsen. Sammen inviterer vi dig til dialog om, hvad faglighed er, kan og bør være i beskæftigelsesindsatsen. Vi bruger cirka halvdelen af tiden på oplæg og halvdelen af tiden på diskussion i rummet.

Tilbage til tidsplan

Mette Blauenfeldt, chef for Viden&Udvikling og Randi Bang Rønning, chefkonsulent på beskæftigelsesområdet, begge i DRC Dansk Flygtningehjælp

Den nye lov om arbejdspligt er i fuld gang med at blive implementeret i kommunerne. Mere end 90 procent af dem, der bliver omfattet, har ikke-vestlig baggrund. Langt de fleste er kvinder, og de færreste har arbejdserfaring i Danmark. Hvordan tilrettelægger man den bedste indsats for denne målgruppe? Og hvordan spiller redskaber i arbejdspligten sammen med de redskaber, vi ved, der virker? Randi Bang Rønning giver sine perspektiver på nyttige indsatser og redskaber og Mette Blauenfeldt vil beskrive målgruppen og nyttige erfaringer fra udviklingsindsatser. På workshoppen vil vi diskutere mulige tilbud og indsatser og komme med bud på, hvordan et godt forløb i arbejdspligten kan se ud.

Tilbage til tidsplan

Eva Marianne Terkelsen & Elin Bonnesen, forkvinde og næstforkvinde i Faggruppen for selvstændige socialrådgivere samt Høgni Weihe, Souschef i Rådgivning og Forhandling, DS

Vær med til at styrke fællesskabet, udveksle idéer og sætte retning for faggruppen for selvstændige. Hvor står vi som faggruppe, og hvor vil vi hen? Det er et centralt spørgsmål, vi stiller os selv netop nu, hvor vi bevæger os fra at være en sektion til en aktiv faggruppe i DS.

Vi har allerede en række tilbud målrettet selvstændige socialrådgivere, og vi arbejder løbende på at udvikle nye – blandt andet med fokus på netværk, rådgivning og faglig sparring. Samtidig ser vi mod fremtiden: Hvordan kan vi styrke vores position og gøre DS endnu mere relevant for selvstændige medlemmer?

Sessionen varer ca. 1½ time, fra kl. 16:30-18.

Tilbage til tidsplan