Få tilskud til voldsforebyggelse i fængsler, forsvar og politi
Tjek STAR´s pulje med 5 millioner kroner til voldsforebyggelse, som netop er åbnet.
STAR har i slutningen af januar åbnet for ansøgninger til voldsforebyggelsespakker på arbejdspladser som fængsler, forsvar og politi.
STAR havde et lignende tilbud i 2017, og her blev pakkerne revet væk på kort tid, så man skal være hurtig, hvis man vil have del i pengene, da det er ‘først-til-mølle-princippet der styrer fordelingen af pengene. Der er afsat næsten 5 millioner kroner.
Betingelser og indhold i pakkerne kan man orientere sig om på STAR’s hjemmeside.