Få 10.000 kroner til et arrangement om mental sundhed på din arbejdsplads!
Marker Danmarks Mentale Sundhedsdag med dine kolleger med en udflugt, et foredrag eller noget helt tredje. Velliv Foreningen står bag det gode initiativ, der løber af stablen den 8. oktober.
Alle landets arbejdspladser i både offentlig og privat sektor – store som små – kan søge 10.000 kr. til et event denne dag, eller en af de andre dage i uge 41. Det kan være et foredrag, en workshop, en udflugt eller arbejdspladsens egen ide. Det skal blot være noget, der kan være med til at starte dialogen om mental sundhed, herunder stress og trivsel, på arbejdspladsen. Sidste år deltog mere end 500 arbejdspladser, og 5 ud af 7 ansøgere modtog en bevilling. Der er en samlet ramme på 5 mio. kr.
Arbejdspladser, der søgte sidste år, er ifølge Velliv velkomne til at søge igen.
Ansøgningsfristen er den 28. august 2020.
» Læs mere og søg på www.danmarksmentalesundhedsdag.dk.