DS: Udsatte unge skal have ret til efterværn
Kommunerne sparer på efterværn til tidligere anbragte unge. Derfor bør efterværn være et retskrav, mener DS. Både politikere og forsker bakker op.
Den såkaldte Tøndersag, hvor den ældste datter, ”Nadja,” i et interview med Politiken i begyndelsen af januar efterlyser omsorg, har rejst en debat om, hvorvidt kommunerne lever op til deres ansvar og tilbyder unge voksne efterværn.
I dag bliver efterværn kun tildelt udsatte unge, som vurderes at have et særligt behov, men socialordførere fra både SF og Enhedslisten har meldt ud, at de vil gøre efterværnet til et retskrav.
Der er da også forskning, som underbygger, at efterværn har en positiv effekt for unge. SFI-forsker Jan Hyld Pejtersen, som er medforfatter til rapporten, ”Bedre overgange for udsatte unge”, forklarer:
– Dem, der får efterværn, klarer sig bedre med hensyn til uddannelse, de er i højere grad i beskæftigelse, og de kommer hurtigere i fuldtidsbeskæftigelse, end dem, der ikke får efterværn. Så alt tyder på, at efterværn er gavnligt for dem, der får det.
Forsker: Svageste unge lades i stikken
Alligevel er det kun godt en femtedel af de unge, som har været anbragt, der har fået bevilget efterværn.
– I forhold til potentialet er det en relativt lille gruppe, som får efterværn. Der er en tendens til, at de relativt ressourcestærke unge i højere grad selv skaffer sig efterværn, mens dem i den dårligere ende ikke er i stand til at stille krav om efterværn – eller bare ikke beder om det, eksempelvis fordi de er trætte af ”systemet”, siger Jan Hyld Pejtersen.
Han understreger, at hvis efterværnet skal fungere optimalt, skal det være et fleksibelt og individuelt tilpasset tilbud.
– Efterværn skal sikre en glidende overgang til voksenlivet, hvor den unge på sigt bliver uafhængig af støtte, men det skal ske gradvist, når den unge selv er klar til det og har det godt psykisk. Det kan betyde, at det tager længere tid at gøre sig uafhængig af systemet, men så er der til gengæld større chance for, at den unge også opnår de hårde kompetencer som job og uddannelse.
DS: Kommuner tilbyder alt for sjældent efterværn
Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt, mener, at det er oplagt med et retskrav om efterværn. Det har han blandt andet argumenteret for i et debatindlæg i Politiken 14. januar.
– Kommunerne tilbyder i alt for ringe grad efterværn til tidligere anbragte unge. Derfor skal de unge have ret til efterværn. Det er ikke ensbetydende med, at alle unge har behovet, og at alle skal have den samme indsats. Det skal socialfagligt give mening og skræddersyes ud fra en grundig dialog med den enkelte, siger DS-næstformanden og uddyber:
– Efterværn er med til at sikre, at de unge bliver selvhjulpne og får kompetencer frem for at ende på offentlig forsørgelse. Derfor er det også bekymrende, at vores seneste undersøgelse om økonomi og faglighed viser, at 6 ud af 10 socialrådgivere mener, at økonomiske hensyn overskygger deres faglige vurderinger.
Det siger loven
§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.