DS om topartsaftale: Skridt i den rigtige retning
Topartsaftale kan styrke flygtninges overgang fra asylcentrene til kommunerne og bane vejen for en mere fleksibel boligplacering og ikke mindst en forenkling af reglerne i integrationsindsatsen, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun advarer dog mod at forkorte integrationsprogrammet.
Topartsaftalen er et skridt i den rigtige retning, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. Hun roser parterne for at droppe flygtningelandsbyerne og i stedet investere i billige boliger for flygtninge.
– Det er en svær opgave for kommunerne at skaffe boliger til flygtningene, så det er fint, at de går nye veje frem for at satse på flygtningelandsbyer, som bestemt ikke er fremmende for integrationen. Jeg vil dog opfordre til, at man primært satser på at etablere permanente boliger til flygtninge, for de har i høj grad brug for stabilitet og kontinuitet, siger Majbrit Berlau.
Med den netop indgåede topartsaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) får kommunerne flere penge til at bygge op til 12.000 almene og midlertidige boliger til at huse flygtninge.
Tidlig integrationsindsats
Majbrit Berlau er også tilfreds med, at topartsaftalen styrker samarbejdet mellem asylcentre og kommunerne og hermed den tidlige integrationsindsats.
– Socialrådgivere på integrationsområdet har længe efterlyst en bedre informationsudveksling mellem asylcentrene og kommunerne for at kunne være på forkant, når flygtningene kommer ud i kommunen – lige som det også vil sikre en mere effektfuld integrationsindsats, at screening af flygtninges kompetencer skal ske allerede i asylfasen.
Forenklede regler
Topartsaftalen lægger også op til en forenkling af regler på flere områder. Kravet om opfølgningssamtaler hver tredje måned ændres til minimum fire gange årligt. Og integrationsplanen bliver en del af integrationskontrakten.
– Vi har længe efterlyst forenklede og fleksible regler, og det ser nu ud til, at vi får afbureaukratiseret dele af integrationsindsatsen. Vi noterer os, at integrationsplanen og integrationskontrakten lægges sammen til en kontrakt, hvilket også er et stort ønske blandt socialrådgivere. Vi har dog endnu til gode at se udmøntningen af planen, men det er afgørende, at planen sikrer en helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på hele familiens trivsel, understreger Majbrit Berlau.
Et år er urealistisk
Ifølge topartsaftalen skal integrationsprogrammet forkortes fra de nuværende tre år til et år. Det bekymrer Dansk Socialrådgiverforening.
– Vi deler naturligvis ambitionen om at få flygtninge integreret så hurtigt som muligt. Men vi må også være realistiske og erkende, at de fleste vil have behov for den støtte, de kan få i integrationsprogrammet, i mere end et år. Derfor forudser vi, at vi alligevel bliver nødsaget til at forlænge de fleste forløb, og det vil skabe yderligere bureaukrati, siger Majbrit Berlau.
Efterlyser jobåbninger
Topartsaftalen lægger op til en tidlig virksomhedsrettet indsats, hvor alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobparate, med mindre de helt åbenbart ikke er jobparate. Samtidig får kommunerne mulighed for at fritage flygtninge fra krav om at tjekke jobopslag og opdatere deres CV på Jobnet – krav som hidtil har været en barriere for, at flygtninge blev visiteret jobparate.
Majbrit Berlau bakker op om det større jobfokus, men er bekymret for, om det er realistisk.
– Vi ved, at det fremmer integrationen, at flygtninge kommer ud på arbejdspladserne, men det kan vise sig at blive en udfordring at etablere en virksomhedsrettet indsats senest en måned efter flygtningenes ankomst til kommunen, som topartsaftalen lægger op til. Her savner jeg, at arbejdsgiverne bliver klart forpligtet til at tage medansvar for integrationen og skabe jobåbninger, siger Majbrit Berlau.
Og hun mener desuden, at der kan være særligt store udfordringer forbundet med, at de flygtninge, som visiteres aktivitetsparate, også skal deltage i særligt tilrettelagte virksomhedsforløb.
– Det kan være fornuftigt for nogle af flygtningene, men det kan blive meget vanskeligt for traumatiserede flygtninge at deltage i et virksomhedsforløb, lige som det stiller store krav til virksomhederne, siger Majbrit Berlau. Hun pointerer, at hvis det skal lykkes, er det absolut nødvendigt at forkorte den nuværende ventetid på otte til 12 måneder til traumebehandling.
Økonomien er afgørende
Tilbage står spørgsmålet, om økonomien i aftalen står mål med de opgaver, der skal løses ude i kommunerne.
– Økonomien er naturligvis en forudsætning for, at de gode intentioner kan blive realiseret. Den kommunale velfærd er allerede under pres, derfor er det vigtigt, at der følges op på kommunernes udgifter til integration i forhandlingerne mellem kommunerne og regeringen senere på foråret, siger Majbrit Berlau.