DS: For sen håndsrækning til syge på kontanthjælp
Beskæftigelsesministeren vil have genåbnet en række kontanthjælpssager for at se, om borgerne reelt er for syge til at være på kontanthjælp. God udmelding, men den kommer alt for sent, og politikernes nøl har skadet både borgere og socialrådgivere, lyder det fra DS.
Godt to uger før kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen træder i kraft, meldte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ud, at kommunerne bør gennemgå en række kontanthjælpssager for at se, om borgerne reelt er for syge til at være på kontanthjælp. Genvurderingerne skal ifølge ministeren finansieres via midler fra satspuljen.
Ministerens udmelding kom i forbindelse med et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 13. september. Ministeren var kaldt i samråd på baggrund af, at syge borgere er endt i kontanthjælpssystemet.
DS: Minister vidste, at syge blev ramt
Jørn Neergaard Larsen understregede dog også, at syge borgere på kontanthjælp stadig vil blive ramt af kontanthjælpsloftet, som træder i kraft 1. oktober.
I Dansk Socialrådgiverforening håber formand Majbrit Berlau, at regeringen vil gennemføre reelle politiske tiltag for at få syge borgere ud af kontanthjælpssystemet. Men ministerens udmelding kommer alt for sent, og ventetiden har skadet både borgere og socialrådgivere, understreger hun.
– Det er politikerne, som via deres reformer på beskæftigelsesområdet bærer ansvaret for, at en række syge og nedslidte borgere er endt i kontanthjælpssystemet. I DS har vi længe advaret politikerne om, at der var syge mennesker på kontanthjælp. Derfor kan det undre, at ministeren først reagerer nu, få dage før stramningerne slår igennem.
Politikerne skulle have lyttet til faglige advarsler
De seneste års beskæftigelsesreformer har medført en kæmpe overarbejdspukkel og ujævn praksis i kommunerne, som er problematisk for både borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes arbejdsmiljø, understreger Majbrit Berlau.
– Socialrådgiverne har ligget vandret i luften, men dårlige rammer har mange steder gjort det umuligt at løfte opgaven. De positive elementer i reformerne som eksempelvis koordinerende sagsbehandlere, ressourceforløb og rehabiliterende teams fungerer langt fra optimalt blandt andet på grund af tidspres og manglende ressourcer til indsatserne. Politikerne burde have lyttet til vores advarsler og grebet ind langt hurtigere og mere gennemgribende.
Revurdering kræver ressourcer
En genvurdering af tusindvis af kontanthjælpssager vil kræve en solid ressourcetilførsel, mener Majbrit Berlau.
– Det er ikke bare kommunerne, som får ekstra opgaver med det her. Socialrådgiverne vil ofte være afhængige af oplysninger fra det regionale sundhedssystem, og flaskehalse i den proces er en væsentlig årsag til problemer med at nå de lovmæssige tidsfrister. Optimalt set ændrede politikerne reglerne og lempede eksempelvis adgangen til ressourceforløb.
Af samme grund er socialrådgivernes formand skeptisk over, at en revurdering skal finansieres via satspuljen.
– Midler fra satspuljen kan – afhængig af omfanget – være med til at afhjælpe det øjeblikkelige sagsefterslæb. Men reformerne med blandt andet korte tidsfrister har tilført et permanent pres på systemet, som ikke går væk. Samtidig er det meget langt fra den oprindelige intention med satspuljemidlerne, at de bruges på den ordinære sagsbehandling.