DS: Risiko for at enklere regler presser retssikkerhed
Enklere regler for sagsbehandling og visitation på voksenområdet kan betyde ringere retssikkerhed for borgerne, advarer DS. Det er bekymrende, at reformudkastet lægger op til begrænset adgang til at klage over afgørelser, lyder det.
Socialministeren Manu Sareen (R) har netop sendt lovudkast til en reform af servicelovens voksenbestemmelser til høring. Udkastet har ført til voldsom kritik fra handicaporganisationerne.
– Det lyder umiddelbart positivt med forenkling af reglerne for sagsbehandling og visitation på voksenområdet, som skal føre til, at sagsbehandlingsressourcerne målrettes borgere med komplekse problemer. Men vi vil stærkt advare imod, at det kobles sammen med en begrænset klageadgang for borgerne, siger Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt og tilføjer:
– Trods intentionen om forenkling af reglerne, så ligner det slet ikke en reel afbureaukratisering af området.
DS efterlyser retningslinjer for visitation
Med lovudkastet foreslås det, at visitation af borgere med funktionsnedsættelse eller sociale problemer skal tage udgangspunkt i en inddeling af borgerne i tre målgrupper. De vil være afgørende for, hvilken hjælp den enkelte borger kan få. Og den enkelte borger kan ikke klage over sin gruppeindplacering.
– Det virker uholdbart, at den enkelte borger ikke kan klage over, hvilken gruppe han visiteres til, når indplaceringen er afgørende for, hvilke støttemuligheder borgeren kan få, siger Niels Christian Barkholt og efterlyser klare retningslinjer for visitationen.
– Det er ganske uklart, på hvilket grundlag visitationen til gruppeindplaceringen skal foregå. Jeg vil gerne minde om, at erfaringer med kontanthjælpsreformen, hvor de unge skal visteres som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, har vist, at det er afgørende, at kommunerne visiterer efter de samme retningslinjer.
Tilbudsvifte i serviceloven
Lovudkastet lægger op til at indføre en tilbudsvifte i serviceloven. Kommunerne får mulighed for at erstatte de enkelte tilbud med hinanden og det kan muligvis føre til et lavere serviceniveau i nogle kommuner.
– Det er svært at vurdere, hvad konsekvenserne af en sådan tilbudsvifte bliver. Men jeg frygter, at det bliver svært for borgeren at insistere på at få en bestemt ydelse, da kommunen kan henvise til, at borgeren allerede modtager en eller flere ydelser fra tilbudsviften. Der vil være kommuner, som prioriterer et serviceniveau, som sikrer en håndholdt og helhedsorienteret løsning for den enkelte borger, men der er også en risiko for, at kommuner fastsætter et serviceniveau, hvor det ikke lader sig gøre.
Positivt med brug af tro-og-love-erklæringer
Forslaget om forenkling af servicelovens voksenbestemmelser indeholder også gode intentioner.
– Det er hensigtsmæssigt, at der indføres krav om udredning og handleplan for borgere med komplekse problemer. Dog er det uklart, om der bliver fælles tidsfrister for udredning og handleplan – lige som det er uklart, om der kan iværksættes midlertidige tilbud, mens arbejdet med udredning og handleplan pågår, siger Niels Christian Barkholt.
Han fremhæver også muligheden for brug af tro-og-love-erklæringer.
– Tro-og-love-erklæringer vil spare os for indsamling af dokumentation, og det vil forenkle sagsbehandlingen for borgere med lettere problemstillinger. Samtidig vil det styrke tillidsarbejdet mellem borger og kommune.
For få midler til implementering
Der er via satspuljemidlerne afsat 7,8 mio. kroner til implementering af reformen, og Niels Christian Barkholt påpeger, at det langt fra er tilstrækkeligt.
– Det virker urealistisk, at implementeringen af den kommende reform kan klares for et beløb, der svarer til 79.000 kroner pr. kommune. Der skal flere midler til, hvis reformen skal komme sikkert fra start.
De tre målgrupper
Ifølge lovudkast skal servicelovens bestemmelser bygges op om en målgruppeinddeling af borgerne.
- Den første målgruppe omfatter borgere med lette funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer samt borgere, der er i risiko for at udvikle lettere funktionsnedsættelser eller lettere sociale problemer.
- Den anden målgruppe omfatter borgere med få, afgrænsede behov for hjælp.
- Den tredje målgruppe omfatter borgere med betydelige og/eller varige funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer.