DS: Klogt at regering satser på forebyggelse frem for straf
Dansk Socialrådgiverforening roser regeringens udspil om ungdomskriminalitet, hvor strategien er forebyggelse frem for straf. DS’ formand fremhæver Reaktionsråd, som kan være med til at sikre en hurtig og sammenhængende indsats for kriminalitetstruede unge.
Regeringen har netop offentliggjort udspillet ”En ungdom uden kriminalitet – tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde”, der med 11 tiltag skal styrke bekæmpelsen af ungdomskriminalitet.
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, roser regeringens udspil:
– Regeringen satser på forebyggelse frem for straf, og lægger op til fagligt fornuftige og hurtige reaktioner på unges risikoadfærd, så det er alt i alt et positivt udspil. Flere af initiativerne arbejder socialrådgiverne allerede nu med ude i nogle kommuner – så mere af det er velkomment. Og at det virker, kan vi jo se på statistikken for ungdomskriminalitet, som er kraftigt nedadgående, lyder det fra socialrådgivernes formand.
Reaktionsråd kan sikre hurtig indsats
Regeringen vil blandt andet oprette Reaktionsråd i hver politikreds, som består af repræsentanter fra politiet og de sociale myndigheder. Andre instanser kan indkaldes, når det er relevant. Forældrene og den unge skal deltage i møderne.
– Vi har efterspurgt initiativer, der kan sikre koordination mellem alle relevante instanser, og det tror jeg, at de såkaldte Reaktionsråd kan være en løsning på. Det kræver dog, at kommunerne følger Reaktionsrådenes indstillinger, så kriminalitetstruede unge sikres en både hurtig og sammenhængende indsats.
Genoprettende ret – en god idé
Også forslaget om brug af ungepålæg med henblik på at genoprette den skade, som en ung har forvoldt, er Majbrit Berlau positiv overfor.
– ”Genoprettende ret” lægger op til læring og dialog med den unge, og har fokus på årsag og virkning frem for straf. Det kan være en rigtig god mulighed, da det er i mødet med andre mennesker, og når de unge skal rydde op, at de for alvor forstår, hvilke konsekvenser deres handlinger har for andre.
Derfor ser hun også det som et skridt i den rigtige retning at styrke brugen af konfliktråd som alternativ til straf, som regeringen foreslår.
– I konfliktråd skal gerningsmanden møde sit offer, og det kan være med til både at hjælpe offeret og mindske den utryghed, som den unges adfærd kan have skabt i et boligområde. Og det er sundt for den unge at blive konfronteret med offeret for sine handlinger, siger Majbrit Berlau.
At konfliktråd fremover også skal gælde kriminalitetstruede unge under 15 år, er ifølge socialrådgivernes formand hensigtsmæssigt.
– Det vil være med til at sikre den tidlige, forebyggende indsats. Jo før, vi kan komme i dialog med de kriminalitetstruede unge og sikre dem en håndholdt indsats, desto bedre, påpeger Majbrit Berlau.
Efterlyser sammenhængende indsats for sårbare 18-årige
Trods den generelle ros til regeringens udspil efterlyser Majbrit Berlau et fokus på, hvordan kriminalitetstruede unge sikres en god overgang fra ung til voksen.
– Denne gruppe af unge har det svært og har brug for hjælp og støtte til at komme i uddannelse og job – det er ikke gjort med fritidsjob-ordninger – og til at komme ud af et eventuelt stofmisbrug. Derfor ville det være oplagt, hvis regeringen også i kriminalitetsforebyggelsesøjemed satte fokus på, at kommunerne får etableret tværgående ungeteams for 15- til 25-årige – som blev muligt med kontanthjælpsreformen – for at sikre, at den kriminalitetsforebyggende indsats ikke falder ned mellem to systemer.