DS: Investering i socialt arbejde betaler sig

Investering i socialt arbejde er en trend i udvikling. Det bekræfter en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, som viser, at godt hver anden tillidsrepræsentant arbejder i en kommune, som har foretaget sociale investeringer inden for det seneste år.

Tillidsrepræsentanterne kommer fra 46 forskellige kommuner, som typisk investerer på børne- og ungeområdet (34 procent) og beskæftigelsesområdet (30 procent). Den mest anvendte investeringsstrategi er at ansætte flere socialrådgivere samt at indføre bedre indsatser. Eksempelvis tættere opfølgning og bedre koordinering.

Og tillidsrepræsentanterne vurderer, at investeringerne har en positiv effekt både på socialrådgivernes arbejdsliv og indsatsen over for borgerne. Hele 59 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter svarer, at investeringen har en positiv effekt på arbejdsglæden. Det drejer sig om bedre mulighed for at udnytte sin faglighed og tænke langsigtet i en sag. Ligesom investeringen også har forbedret koordineringen både med kolleger og samarbejdspartnere.

Forbedret indsats over for borgerne

Når det drejer sig om en forbedret indsats over for borgerne, er det også over halvdelen af tillidsrepræsentanterne, som peger på, at de sociale investeringer resulterer i en tættere opfølgning i sagerne og en tættere dialog med borgeren. Og at det forbedrer muligheden for at skabe bedre resultater og mere målrettede tilbud.

I undersøgelsen skitserer en socialrådgiver de mange fordele:

”Jeg føler, at jeg er mere inde i hver enkelt sag. Jeg kan bedre overholde deadlines for opfølgninger og sikre, at der sker en koordineret indsats for hver borger, sådan at der reelt set sker en udvikling mod uddannelse/arbejde for borgerne og ikke kun laves korte samtaler og administrative opfølgninger, som ikke flytter borgerens kompetencer og motivation”(…). Jeg kan prioritere at opbygge en relation til de borgere, som er meget svære at opnå og fastholde kontakt med, og bruge tid på de udeblivelser, som der er, og på at finde borgerne (de hjemløse, uden telefon osv.).”

Små investeringer

Undersøgelsens kvalitative kommentarer tegner et billede af, at det ikke er store investeringer kommunerne kaster sig ud i. De fleste steder er investeringerne foretaget i en enketl afdeling, og der er oftest tale om en begrænset eller tidsbegrænset opnormering. Og investeringen retter sig typisk mod et mindre og tidsafgrænset projekt – eller det er finansieret af projektmidler og er dermed ikke en egentlig investering på budgettet.

Kun få steder medfører investeringen en egentlig omstilling af kommunens arbejde – eksempelvis i form af fremskudte stillinger, nye tilbud eller nye måder at organisere arbejdet på.

Hensyn til økonomi bremser investeringer

Blandt de deltagere i undersøgelsen, hvis arbejdsplads ikke har foretaget investeringer i socialt arbejde, peger 74 procent på, at årsagen til den manglende investeringslyst er en stram økonomi.

Ikke desto mindre mener fire ud af fem af de adspurgte tillidsrepræsentanter (79 procent), at ansættelse af flere socialrådgivere vil være en investeringsstrategi, der vil kunne give en besparelse på de offentlige budgetter på længere sigt – det samme gælder bedre indsatser, som 67 procent fremhæver som et oplagt investeringsfokus.

Underforbrug begrænser velfærd

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, efterlyser en forståelse for, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at investere i socialt arbejde.

– Jeg synes, at det er en skam, at kommunerne ikke fuldt ud bruger den i forvejen stramme ramme, de har. Det er jo ikke et spørgsmål, om vi har råd til socialt forebyggende arbejde. Det handler om, at vi ikke har råd til at lade være. For hvert år vi sparer på forebyggelse, stiger den økonomiske og menneskelige pris.

Læs hele undersøgelsen.

I nummer 8 af fagbladet Socialrådgiveren, der udkommer 11. juni, kan du læse mere om investeringer i socialt arbejde. Et tema, som Dansk Socialrådgiverforening også debatterer på Folkemødet på Bornholm.