DS i Sønderborg juleoverrasker medlemmer igen i år

TR'erne i Sønderborg har igen i år glædet sine medlemmer med juleoverraskelser - alt imens de har vist solidaritet i DS' ånd.

TR’erne i Sønderborg har igen i år vakt glæde og begejstring hos medlemmerne – og debat på arbejdspladsen – med en luksus chokoladejulekalender.

TR’erne har opfordret medlemmerne til at lade chokoladejulekalenderen blive på skrivebordet på arbejdspladsen. Flere af medlemmerne havde spurgt en TR, om der også kom en julekalender i år, for de syntes, at det var så hyggeligt og lækkert med en chokoladejulekalender sidste år.

TR’erne gik rundt og delte kalenderne ud og her opstod der en samtale med et ikke-medlem: Ikke-medlemmet spurgte, om vi ville være solidariske og dele julekalenderen med hende – og det ville TR’erne gerne, såfremt at ikke-medlemmet ville være solidarisk med DS resten af året 😉

Vi tror, at vi i Sønderborg har skabt en ny juletradition for medlemmer hohoho…

Julehilsner fra Klubbestyrelsen i Sønderborg.