DS frygter flere afsavn hos kontanthjælpsmodtagere i fremtiden

SFI’s rapport om fattigdom og afsavn viser en meget kraftig sammenhæng mellem livet på kontanthjælp og materielle og sociale afsavn.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, understreger, at undersøgelsens resultat på ingen måde er overraskende, men dybt bekymrende.

– Påstanden om, at det skulle være fordelagtigt at være på kontanthjælp – som har været et hovedargument for at få genindført kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen – er ikke foreneligt med det billede, som SFI-rapporten giver af omfanget af de afsavn, som mange kontanthjælpsmodtagere lever med.

– Jeg hæfter mig ved, at det netop er kontanthjælpsmodtagere – og særligt dem med børn – der får en endnu dårligere økonomisk situation med en voldsom nedgang i det månedlige rådighedsbeløb, når kontanthjælpsloftet træder i kraft, siger Majbrit Berlau.

– Det bør få alle alarmklokker til at ringe hos politikerne. For vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, får en ringere uddannelse og en ringere sundhed. Lever børn blot ét år i fattigdom, forringes deres chance for at bestå 9. klasses eksamen, påpeger Majbrit Berlau og tilføjer:

– Politikerne er nødt til at spørge sig selv, om det virkelig kan være rigtigt, at en lovændring med så snævert fokus på økonomiske incitamenter – der skal få mennesker i arbejde – skal have så store konsekvenser for en meget stor gruppe børn og unge.

Enlige på kontanthjælp med psykisk lidelse risikerer store afsavn

SFI-undersøgelsen bekræfter også, at kontanthjælpsmodtagere både er en gruppe med relativ lav indkomst og ligeledes en gruppe, hvor en høj andel har helbredsproblemer og/eller andre sociale problemer, herunder psykiske lidelser. Både de helbredsmæssige og sociale problemer er barrierer for, at de kan komme i arbejde.

– Dårligt helbred samt sociale problemer er for mange kontanthjælpsmodtagere grunden til, at de er på kontanthjælp, og samtidig er det de barrierer, der holder dem fra at komme i arbejde, siger Majbrit Berlau og uddyber:

– Samtidig viser SFIs undersøgelse, at hvis man er enlig på kontanthjælp og har en psykisk lidelse, så er man i størst risiko for at lide markante og basale afsavn.

– Det bør være et wake-up call for politikerne, da dette udgør en stor gruppe i kontanthjælpssystemet. Og når vi nu ved, at fattigdom og afsavn medfører yderligere mismod og flere problemer, så er der høj risiko for, at de forbliver på kontanthjælp i længere tid – med den eneste effekt, at de bare får endnu flere problemer, siger Majbrit Berlau.

– Vi har brug for nogle bedre rammer til at løse de problemer, der reelt spænder ben for, at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. I stedet for at spare på denne gruppe borgere, bør man investere i dem, eksempelvis med gode revalideringsforløb og billige boliger. Det er vejen frem for at flytte dem væk fra en livssituation med alt for mange afsavn.

Økonomisk stress over boligudgifter

SFI-undersøgelsen dokumenterer, at kontanthjælpsmodtagere oplever forskellige former for økonomisk stress – og at det især er boligudgiften, der opleves som en stor byrde. Og Majbrit Berlau frygter, at vi fremover vil se flere udsættelser som en konsekvens af kontanthjælpsloftet.

– Sidst vi havde fattigdomsydelser steg antallet af udsættelser. I 2010 blev 4.382 udsat af deres bolig. Kurven knækkede i 2011 – samtidig med, at fattigdomsydelserne blev afskaffet. I 2014 blev ”kun” 3.184 udsat er deres bolig. Og jeg frygter, at vi vil se en stigning i udsættelser igen som en konsekvens af kontanthjælpsloftet.

Fattigdom er dyrt for samfundet

Mens den økonomiske fattigdom betyder, at man må give afkald på goder og aktiviteter, der er almindelige for de fleste danskere – viser SFI-rapporten også, at en del økonomisk fattige må give afkald på helt basale ting.

16 procent. af de økonomisk fattige har i perioder ikke råd til tre måltider om dagen. 15 procent køber ikke lægeordineret medicin, fordi de mangler penge. 42 procent kommer ikke til tandlægen, fordi det er for dyrt for dem.

– Tre måltider om dagen, medicin og tandlæge. Det burde intet menneske i Danmark savne. Det er afsavn, der ikke hører hjemme i et velfærdssamfund. Og med det kommende kontanthjælpsloft kan konsekvenserne blive katastrofale, advarer Majbrit Berlau.

Fakta om definitionen på afsavn i SFI-rapporten Undersøgelsen opererer med 49 forskellige afsavnsindikatorer fordelt på ni forskellige dimensioner af hverdagslivet. Dimensionerne dækker både materielle og sociale afsavn samt afsavn knyttet til helbred og personlig pleje. At der er tale om afsavn betyder, at man ikke besidder et gode eller udfører en aktivitet eller en adfærd af specifikt økonomiske grunde.