DS efterlyser mere tid til dialog med børn og unge
Hvis udsatte børn og unge skal føle sig medinddraget, kræver det mere tid og bedre vilkår for at tale med dem. Sådan lyder DS’ kommentar til undersøgelse, der viser, at kun 35 procent af de anbragte børn føler sig taget med på råd i beslutning om anbringelsessted.
En ny undersøgelse fra SFI viser, at kun 35 procent af de anbragte børn føler, at de blev taget med på råd i beslutningen om, hvor de skulle anbringes. 55 procent svarer, at de ikke er taget med på råd, og 12 procent ved ikke eller kan ikke huske, om de blev lyttet til.
Andelen af dem, som føler sig inddraget i beslutningen, stiger med alderen. 16 procent af de 11-årige er blevet inddraget, 25 procent af de 13-årige, 27 procent af de 15-årige og 51 procent af de 17-årige.
Andelen, der føler sig medinddraget falder også, når børnene har været anbragt i længere tid. 70 procent af dem, der har været anbragt under et år, føler sig medinddraget, mens det kun gælder for 11 procent af dem, der har været anbragt i mere end fem år.
Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt, vurderer, at tallet om, at kun 35 procent føler sig medinddraget, skal tages med et vist forbehold.
– Nogle børn kan have svært ved at huske, hvad der skete, og børnenes alder kan være en forklaring på, hvorfor de ikke inddrages.
Samtaler og opfølgning
Niels Christian Barkholt, anerkender, at der er plads til forbedring.
– Det er positivt, at undersøgelsen konkluderer, at langt de fleste anbragte børn og unge oplever, at de er i trivsel. Når det er sagt, så er der ikke noget socialrådgivere hellere vil end at lytte til og medinddrage børn og unge. En forudsætning for, at børn og unge kan føle sig hørt og medinddraget, er, at systemet er indrettet, så det er muligt. Vi skal have tid og mulighed for at møde børnene, hvor de er trygge. Og de skal have mulighed for at nå os på telefon og sms – lige som vi skal kunne følge op med flere samtaler, når børnene har brug for det. Det kan man ikke, når man har 60 sager, og når systemet fokuserer på, om formalia er overholdt, og dokumentationen er i orden.
Socialrådgivernes næstformand pointerer, at tallet for at opleve sig medinddraget ikke er godt nok.
– Selv om man kan diskutere selve tallet 35 procent, så er det klart, at antallet af anbragte børn og unge, der føler sig inddraget i beslutningen om anbringelsessted ikke er godt nok. Dansk Socialrådgiverforening har gang på gang dokumenteret, at socialrådgiverne arbejder under et stort tidspres, som gør det svært at arbejde på en måde, så børnene og de unge føler sig inddraget. Både på grund af for mange sager og på grund af for mange administrative opgaver og for meget bureaukrati, siger Niels Christian Barkholt.
Stor kommunal forskel på sagstal
Han opfordrer de ansvarlige politikere og øvrige hovedaktører til at finde en løsning.
– Vores undersøgelse om socialrådgivernes sagstal fra 2013 viser, at der er stor forskel på, hvor mange børnesager en socialrådgiver har ansvar for i de enkelte kommuner. Socialrådgivere i kommunen med færrest børnesager pr. rådgiver har et sagstal på 25, mens sagstallet er 85 i den kommune, der har flest sager pr. socialrådgiver.
– De høje sagstal er en af hovedårsagerne til, at socialrådgiverne ikke har tid nok til den tætte opfølgning og dialog med børnene og de unge på deres præmisser, fastslår Niels Christian Barkholt.
Dansk Socialrådgiverforening har netop sænket sine vejledende sagstal på børneområdet, og anbefaler nu mellem 25 og 35 børnesager pr. socialrådgiver. Og når det gælder socialrådgivere, der primært arbejder med anbringelser, anbefales et sagstal på max 25.
– Vi har siden 2007, da vi indførte de vejledende sagstal – som en række kommuner bruger som et nyttigt pejlemærke – opfordret til, at politikerne tager problemet med de høje sagstal alvorligt og finder en løsning.