DS advarer mod at straffe forældre økonomisk

Socialministeren opfordrer kommunerne til i højere grad at bruge forældrepålæg over for udsatte indvandrerdrenges forældre. DS’ formand er kritisk over for initiativet og tror ikke, at man bliver bedre forældre af at have færre penge.

Socialministeren har netop offentliggjort seks initiativer, som skal styrke forældreansvaret i udsatte familier med indvandrerbaggrund. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om den del af initiativerne, som styrker den forebyggende indsats for socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Det drejer sig blandt andet om et styrket samarbejde med nydanske forældre i daginstitutioner, forebyggende forældreundervisning og støtte til forældre til radikaliseringstruede unge.

Men Dansk Socialrådgiverforening er imod forslaget om en øget brug af forældrepålæg, hvor kommunen kan trække forældrene i offentlige ydelser, hvis eksempelvis deres børn udebliver fra skole eller begår kriminalitet. Det meldte formand Majbrit Berlau ud i en række medier, blandt andet på dr.dk, da socialministeren fortalte om sin drengepakke i Berlingske Tidende under overskriften ”Vi har et etnisk proletariat”.

Forældrepålæg er sidste udvej

– Forældrepålæg er et værktøj, som skal bruges meget forsigtigt, fordi det betyder, at man opgiver at lave aftaler med forældrene, så jeg ser det som absolut sidste udvej. I det forebyggende arbejde er det vigtigt at have en god relation til den unge og familien, men relationen kan blive voldsomt forurenet af, at forældrene kan straffes økonomisk, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, og tilføjer:

– Et forældrepålæg er et redskab, der går efter at ramme pengepungen. Derfor vil redskabet primært have en mærkbar konsekvens for familier på overførselsindkomster eller med lavindkomster – mens familier med lidt højere indtægter ikke på samme måde bliver presset af at miste eksempelvis ungeydelsen på cirka 900 kroner om måneden. Det er ikke rimeligt, og jeg tror ikke, at de bliver bedre forældre af at have færre penge.

Få kommuner bruger forældrepålæg

Majbrit Berlau henviser i øvrigt til Rambølls evaluering af kommunernes brug af forældrepålæg, som viser, at kun 26 ud af 85 kommuner i 2010 havde truffet afgørelse om at anvende forældrepålægget. Og de fleste af disse kommuner havde kun brugt det mellem én og tre gange. Kommunerne, som ikke anvender forældrepålæg, begrunder det med, at det ikke er et hensigtsmæssigt redskab.