Vi må ikke glemme, at de kriminelle kommer ud igen

Indsatsen over for kriminelle trænger ikke kun til penge. Vi har brug for afbureaukratisering.

Med den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi tilføjer politikerne 600 millioner kroner over fire år blandt andet til flere fængselsbetjente.

Det er tiltrængt, for arbejdsforholdene i fængslerne har været under al kritik i mange år, og fængselsbetjentene er ramt af højt stressniveau og sygefravær. Det fremgår klart af aftalen, at der skal afsættes penge til at øge sikkerheden i fængslerne ved konkrete tiltag som opgradering af metaldetektorer og flere fængselsbetjente.

Desværre har politikerne ikke samme fokus på fængselsbetjentenes kolleger, der tager sig af det resocialiserende arbejde, altså dem, der arbejder for, at de indsatte ikke falder tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

Det drejer sig for eksempel om behandling af misbrug, kurser i at håndtere egne følelser og mentorordninger og kræver en dybt professionel indsats fra medarbejdere med et højt fagligt niveau. Det arbejde er ikke kun godt for dem, der finder en ny livsbane uden kriminalitet, men også for samfundet som helhed og ikke mindst de borgere, som ellers kunne være blevet ofre for forbrydelserne.

Alligevel nævner aftalen hverken socialrådgivere eller de øvrige faggrupper, der arbejder med resocialisering. Det er tydeligt, at bandeproblemerne fylder meget for partierne bag aftalen, og det er helt naturligt, da bande- og rockermedlemmer udgør en særlig udfordring for fængselsvæsnet. Vi må bare ikke glemme, at indsatte, både dem i og uden for banderne, på et tidspunkt bliver løsladt til et liv i frihed, hvor de gerne skulle kunne klare sig selv uden at ty til kriminalitet.

Derfor er samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen om hele resocialiseringsforløbet helt afgørende. Der skal være bedre sammenhæng i indsatsen, fra de indsatte træder ind i fængslet, til de er tilbage i samfundet i et liv uden kriminalitet.

Det kræver en langsigtet plan tilpasset den enkelte, som sikrer en ordentlig overgang fra fængsel til frihed og ruster den indsatte til arbejdsmarkedet.

For os er implementeringen af aftalen derfor helt afgørende. Kriminalforsorgen har de seneste år indført nye krav om dokumentation og registrering, som stjæler vores tid.

De fleste andre steder i samfundet går man i den modsatte retning og forsøger at afbureaukratisere, og hvis man også gjorde det i Kriminalforsorgen, ville det frigive tid til arbejdet med de indsatte til gavn for både dem og samfundet.

Vi håber, at Kriminalforsorgen i samarbejde med politikerne bag den nye flerårsaftale vil arbejde for bedre arbejdsvilkår, der sikrer, at socialrådgivere og andre, der arbejder med resocialisering, får bedre muligheder for at bruge deres faglighed i indsatsen for mindre kriminalitet og færre ofre.

» Læs debatindlægget i Politiken