Velfærd. Mindre bureaukrati giver tid til kvalitet

Tænk, hvis alle de penge, som bruges på meningsløst bureaukrati, kunne veksles til tålmodighed, indlevelse og omsorg. Debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad - af Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, og René Skau Björnsson, formand for Børnesagens Fællesråd.

Ifølge Tænketanken Cevea kan vi spare 42 millioner timer om dagen, hvis alle bruger 15 minutter mindre på dokumentation i den offentlige sektor. Det svarer til 21.803 fuldtidsstillinger og en besparelse på 7,3 milliarder om året.

Det er jo astronomiske tal. Kan nogen forestille sig, hvilke ændringer vi kunne skabe for den slags penge? En undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet, viser, at socialrådgivere på børneområdet bruger 11 minutter i timen på borgerkontakt. Resten af tiden går med at dokumentere, lave indstillinger og interne procedurer. Tænk hvis alle de penge, som bruges på meningsløst bureaukrati, kunne veksles til tålmodighed, indlevelse og omsorg.

Vi kunne sætte barnet i centrum og få tid til at være i relation til borgerne. Vi kunne investere i videreuddannelse og supervision. I lokale initiativer, forsøg og bedre normering. I en lille smule bedre balance mellem arbejde og privatliv. Vi kunne løse opgaverne med mere kvalitet. Vi kunne få fagligheden og mennesket i centrum frem for at bruge tiden på at fodre maskiner med hårde data. Vi ville i langt højere grad skabe en offentlig sektor, hvor borgerne ikke føler sig fremmedgjorte i selve mødet med de fagprofessionelle. Vi kunne veksle en følelse af fremmedgjorthed og afmagt til faglig stolthed, arbejdsglæde og lyst til at gå på arbejde. Lyst til at yde en ekstra indsats for sin kollega eller den nyuddannede, som har brug for oplæring. De kunne bruge deres evner på at løse kerneopgaven, så de kunne tage hjem med en god fornemmelse i kroppen: ”Jeg gjorde en forskel i dag!”.

Det er selve meningen med et stærkt velfærdssamfund, som er på spil, og hvor vi som organisationer har et ansvar for at sige fra og at pege på, hvad der er i samfundets og borgernes bedste interesse. Fordi vi befinder os helt tæt på. Embedsfolk og politikere på Slotsholmen har brug for at vide, hvad der er meningsfuld dokumentation, for at vurdere, hvad der skaber kvalitet for borgeren – og ikke mindst hvad der ikke gør. De er i den grad afhængige af viden fra frontlinjen i praksis. Derfor må man tænke grundigt over, hvordan en ”Operation Meningsfuld Dokumentation” skal se ud. Det er noget, vi skal gøre sammen.

Det bør samle stort set alle velfærdsfaggrupper, for de er alle hårdt ramt: Pædagoger, lærere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, og så videre. Det kunne i den grad engagere faggrupperne og børneorganisationerne omkring en vigtig fælles udfordring, som rækker mange år frem. Lad os tage et konkret initiativ. Sammen.

Tænk hvilket stærkere og mere bæredygtigt samfund, vi kunne realisere. Hvis man altså forstår rækkevidden af denne vision. Vi hjælper selvfølgelig til med udformningen, og vi tager vort ansvar hele vejen i mål. Og målet er at skabe en langt bedre og meningsfuld balance mellem borgernes og ikke mindst børnenes oplevelse af kvalitet og nærvær koblet med faglig autonomi og dokumentation.

Til gengæld vil vi styrke kvaliteten i velfærden!