Tillid eller kontrol?

Er den nye model for god arbejdsgiveradfærd regeringens svar på en tillidsreform? Selv om vi endnu ikke har set det samlede udspil for den nye model for arbejdsgiveradfærd i staten, så tillader jeg mig at være bekymret.

Det er Moderniseringsstyrelsen og konsulentvirksomheden McKinsey, som har en forkærlighed for kontrol og resultatlønninger, der har udviklet den nye ledelsesmodel.

Trist syn på ledelse

Modellen lægger blandt andet op til resultatmåling og udbredt præstationsledelse blandt de cirka 185.000 statsansatte – heriblandt socialrådgivere. Modellen er udtryk for et trist syn på ledelse anno 2015.

Det triste ved udspillet til ” god arbejdsgiveradfærd” og omsætning af tillidsreformen er, at det ikke kommer til at hæve kvaliteten i kerneydelserne i den offentlige sektor.

For den offentlige sektors produktivitet og kvalitet kan ikke alene måles i kvantitative målinger og præstationer. Produktiviteten skal også vurderes på kvaliteten i sagsbehandling, undervisning, behandling og generel service til borgerne.

Ydermere er vi meget bekymret for, at et sådan måleinstrument vil være styrende for indsatsen, også på bekostning af fagligheden.

Et forhold vi for eksempel har set gøre sig gældende gentagende gange på beskæftigelsesområdet, hvor vi nok har nået målene om x antal aktiveringsforløb, kvoter for løntilskud og så videre, men hvor den meningsfulde indsats til tider er druknet i bureaukratiske krav og måltal.

Og hele tilliden til de offentlige ansatte og troen på fagligheden, var jo netop filosofien bag tillidsreformen.

Og det som skulle sættes i stedet en overdreven og uproduktiv kontrol.

Den offentlige sektor skal helt sikkert være produktiv, og vi må og skal måles. I Dansk Socialrådgiverforening har vi mange gode forslag til produktivitetsforøgelse, men ingen af dem har noget at gøre med at øge New Public Management-tankegangen og bureaukratiet.

Stor bekymring

Desværre er vi svært bekymrede for, at den nye model for god arbejdsgiveradfærd – udviklet ved et skrivebord uden meget dialog med medarbejderne – forringer medarbejdernes motivation.

Derfor håber jeg, at man vil gentænke konceptet og som minimum præsentere os for en meget fleksibel model, hvor udformningen af resultatmålinger vil ske ude på den enkelte arbejdsplads i tæt samarbejde med medarbejderne.

Så med forbehold for at vi endnu ikke har set hele modellen, forholder vi os bekymret kritisk med håb om at blive modbevist.

Og da 2015 jo fortsat er ny og frisk, kan man vel fortsat drømme om at blive positivt overrasket. Det ville i hvert fald være til gavn for kvaliteten i den offentlige sektor.

Filosofien bag tillidsreformen var at sætte tillid og tro på faglighed i stedet for overdreven og uproduktiv kontrol.