Serviceloven skal baseres på tillid

Står det til os socialrådgivere, skal tillid være et nøgleord i den kommende revision af servicelovens voksenbestemmelser. Tillid til de borgere, som er omfattet af loven, og tillid til de socialrådgivere, som administrerer og udfører de opgaver, serviceloven lægger op til.

I øjeblikket er det kontrolregime, som er opstået som følge af manglende tillid, en af de største tids- og ressourceslugere på det sociale voksenområde. Socialrådgiverne bruger en uforholdsmæssigt stor del af deres tid på at kontrollere, at borgerne følger reglerne, samt på selv at udfylde stakkevis af dokumentation for, at den kommunale sagsbehandling lever op til lovens krav.

Det er selvsagt problematisk, at en stor del af de fagprofessionelles arbejdsdag går med kontrolopgaver, som tager tid fra dialogen med borgerne om, hvordan de sammen skaber de bedst mulige indsatsforløb.

Reglen snarere end undtagelsen

I forbindelse med den kommende revision af servicelovens voksenbestemmelser opfordrer vi derfor politikerne til at fokusere på at forenkle regler og paragraffer, styrke gennemskueligheden i sagsbehandlingen, forbedre retssikkerheden og på at skabe klarhed om sagsbehandlingstid og klageret.

Også i samarbejdet mellem fagfolk på tværs af sektorer og kommunale forvaltninger bør tillid være et nøgleord. Og her er der i høj grad brug for at rydde op i paragrafferne, så lovgivningen understøtter en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og forvaltninger for borgere med sammensatte problemer. Det er her, der er store forenklingsmuligheder.

For selvom det er reglen snarere end undtagelsen, at borgere, som er omfattet servicelovens voksenbestemmelser, også har beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige problemer, som gør dem til ”kunder” i forskellige forvaltninger i deres hjemkommune, er serviceloven og den øvrige lovgivning stadig opdelt på en måde, som i mange tilfælde hæmmer helhedstænkningen om den enkelte borger frem for at understøtte den.

Og mens det er positivt, at lovgiverne har fået øjnene op for vigtigheden af koordinerende sagsbehandlere, bør en revision af serviceloven styrke denne funktion, så de koordinerende sagsbehandlere reelt får rammer til at sikre en koordineret indsats sammen med borgeren. Det er afgørende for at sikre en effektiv indsats på tværs af kommunale forvaltninger og sektorer inden for kommunernes vedtagne servicemål, og hvor den enkelte borger indgår i et samlet, helhedsorienteret forløb på baggrund af én samlet handleplan.

En giftig cocktail

Skal disse ting lykkes, kræver det dog fagligt forsvarlige rammer for sagsbehandlingen. I aviserne har vi i den seneste tid kunnet læse om et stort antal klagesager, hvor borgere har fået omstødt kommunale afgørelser.

Selvom det er åbenlyst, at borgernes retssikkerhed er afgørende for tillid i indsatsen, halter det altså gevaldigt med at sikre rammerne for den tillid.

I Dansk Socialrådgiverforening har vi – på baggrund af adskillige undersøgelser – længe advaret om, at dårlige rammer for sagsbehandlingen sætter både borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes arbejdsmiljø under pres.

Eksempelvis har socialrådgivere ansat inden for voksenhandicap og socialpsykiatrien ifølge vores seneste sagstalsundersøgelse langt over det antal sager, Dansk Socialrådgiverforenings anbefaler.

Samtidig har vi i de seneste år oplevet et forhastet lovgivningsarbejde, som har ført til sjusket lovgivning og politiske lappeløsninger samt alt for kort tid til at implementere lovændringerne. Sammen med det høje arbejdspres har det skabt en giftig cocktail for sagsbehandlingen, borgernes retssikkerhed og tilliden mellem borgere og kommuner.

Dette problem bør politikerne også tage fat om. Hvis ikke, risikerer vi, at gode miner igen-igen bliver gjort til slet spil, og at tilliden mellem både lovgivere, kommuneledelser, fagprofessionelle og borgere kommer til at lide endnu flere knæk.