Regeringen spænder ben for vores arbejde

I regeringens første leveår har det helt store fokuspunkt været, at flere skal i arbejde. Netop arbejdet med at hjælpe flere borgere ind på arbejdsmarkedet er en af kerneopgaverne for os socialrådgivere.

Derfor byder vores faglighed os også at påpege, at regeringen i sit første leveår har gjort det væsentligt sværere for os at løse en række af vores vigtigste samfundsopgaver: At få ledige i beskæftigelse, at hjælpe udsatte borgere til et trygt liv samt at understøtte, at børn og unge får den bedst mulige opvækst.

Afskaf kontroltyraniet

Et af regeringens væsentligste benspænd for socialrådgiverarbejdet er det såkaldte ”omprioriteringsbidrag,” som pålægger kommunerne at spare syv milliarder i løbet af de næste år. Disse tvungne nedskæringer kommer oven i adskillige års besparelser i kommunerne, som har gjort det særdeles svært overhovedet at overholde lovens krav til kvaliteten af de tilbud, borgerne har krav på. Det skader både borgerne og de indsatser, der skal skabe fremdrift for dem.

Og når det gælder kvaliteten i disse indsatser, kan jeg som fagperson kun undre mig over, at regeringen har taget så let på en af de allerstørste forhindringer for kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor: Det stadig tiltagende kontroltyranni, som stjæler enorme mængder tid fra vores kerneopgaver.

Som socialrådgivere ved vi, at dokumentation kan være både gavnligt og nødvendigt. Men det kræver, at det er de rigtige ting, vi bruger tid på at dokumentere, og det medfører et enormt ressourcespild, når socialrådgivere skal udfylde adskillige sider med formularer for at anmode om eksempelvis en enkeltydelse på et par tusind kroner.

En dårlig forretning

Et opgør med det unødvendige bureaukrati burde have været en topprioritet hos regeringen fra dag et. I stedet ser det ud til, at socialrådgivere og andre offentligt ansatte også i de kommende år skal piskes til at løbe stærkere og udfærdige unødvendig dokumentation til skade for fagligheden og for vores arbejdsmiljø.

Et arbejdsmiljø, der for min egen faggruppes vedkommende allerede har det så skidt, at Arbejdstilsynet – i forbindelse med det Særlige Tilsyn på socialrådgiverarbejdspladser i 2015 – gav påbud til hver tredje besøgte arbejdsplads på grund af brud på arbejdsmiljøloven.

Konsekvenserne af det dårlige arbejdsmiljø er medarbejdere, som bliver syge af at gå på arbejde, og borgere, som ikke får behandlet deres sager til tiden. Det er – for at bruge argumentation, der ligger i den politiske tidsånd – ganske enkelt en dårlig forretning.

Årsagerne til påbuddene er hovedsageligt alt for store sagsbunker på den enkelte socialrådgivers skrivebord, men også vold og trusler fra borgere, som er presset af regeringens nye lave ydelser.

Førstnævnte er problematisk af indlysende årsager. Sidstnævnte er særligt alarmerende, fordi der er udsigt til, at langt flere borgere i den nærmeste fremtid kan se frem til en økonomisk mavepuster, når effekterne af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen hen over sommeren og til efteråret for alvor vil slå igennem. Her vil blandt andet en lang række syge og handicappede borgere få beskåret deres livsgrundlag kraftigt.

Drop de fattigdomsskabende ydelser

De fattigdomsskabende ydelser trækker gulvtæppet væk under de kommuner, fagfolk og familier, som skal føre det vigtige forebyggende arbejde ud i livet. Det bliver selvsagt ikke lettere at få unge i job eller uddannelse, hvis de bliver hjemløse, fordi de ikke kan betale husleje. Og man behøver ikke være socialrådgiver for at forstå, at det ikke giver et trygt børneliv, hvis der ikke er råd til tøj eller fritidsaktiviteter. Eller aftensmad.

Derfor har vi opfordret til at droppe de fattigdomsskabende ydelser, som kan skabe eller forværre de sociale problemer for tusindvis af familier. Samtidig bør kontroltyranniet erstattes med tillid til fagligheden, hvilket vil styrke socialrådgivernes rammer for at sikre nære relationer til borgerne – en af de vigtigste forudsætninger for gode og effektive sociale indsatser.

Samtidig bør regeringen løsne jerngrebet om kommunernes økonomi, så kommunerne kan investere i sociale indsatser, som virker, i stedet for tvungne besparelser, som risikerer at medføre ekstra udgifter på sigt.