Lær af Herning Kommune – Invester i håndholdt socialt arbejde

Dokumentarfilmen “Blodets bånd”, hvor en alkoholiseret far får tvangsfjernet fire børn, udgjorde baggrundskulissen for en konference på Christiansborg i begyndelsen af oktober.

Overskriften på konferencen var: Hvordan kan vi gøre det endnu bedre? Hvad er de største udfordringer, og hvordan håndterer vi dem? Det har Dansk Socialrådgiverforening en række bud på.

Helt basalt er tid en mangelvare.

Socialrådgiverne har en høj arbejdsbelastning og et særdeles kritisk arbejdsmiljø på børneområdet. Knap 20 procent af alle socialrådgivere siger, at de er virkelig meget eller ret meget stressede.

Det er uacceptabelt og har selvfølgelig store konsekvenser for kvaliteten.

Mange socialrådgivere beretter om et stigende antal sager på op til 50-60 sager.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 30-35 sager pr. socialrådgiver. Det tal er højt sat i en tid, hvor kompleksiteten i problemer og indsatser er steget, og hvor administrative krav og krav til kvaliteten også er stigende.

Herning Kommune går i en ny retning, hvor socialrådgiverne har så få sager, at de kan nå at lave en håndholdt indsats med tæt opfølgning.

Inspireret af Sverige har socialrådgiverne i Hernings “Sverigesteam” 20-25 sager.

En tæt opfølgning på det enkelte barn indebærer også, at vi må væk fra italesættelsen af ” børnesamtaler” som enkeltstående spørg-svar-aktiviteter, der alene gennemføres for at følge loven.

Hvordan bliver reel inddragelse mulig? Hvis vi skal sikre et rum, hvor socialrådgiver og familie kan udvikle fælles strategier, hvad skal så vige pladsen? Dansk Socialrådgiverforenings bud er en transformation af indsatsen, hvor vi til en start fjerner unødvendigt bureaukrati og dokumentationskrav.

I et nulsumsspil er lovgivningen blevet for ambitiøs i forhold til de eksisterende ressourcer.

Den store udfordring er, at socialrådgivere er gået fra at arbejde i relationer til at være administratorer. Det er ikke opskriften på forandring i menneskers liv. Socialrådgiverne skal have tiden til at udføre håndholdt arbejde væk fra computeren. Opgaven er umulig. Socialrådgiverne har brug for tid til at skabe sammenhæng i børns liv. Det kræver indgående kendskab for at kunne pege på den rette hjælp – første gang.

Det kræver også, at socialrådgiverne kan agere kompetent, altså at de får kompetencen til at træffe beslutninger retur. Kommunernes økonomiske fokus betyder, at næsten alle kommuner har visitationsudvalg, hvortil socialrådgivere skal indstille alle beslutninger.

Fire ud af 10 socialrådgivere siger, at visitationsudvalgene beder om at få fremlagt en billigere alternativ foranstaltning til det, som socialrådgiverne mener er den nødvendige foranstaltning.

Visionen for det sociale arbejde må være større. Ledere og socialrådgivere må forpligte hinanden i et nyt samarbejde, som også vil give et direkte positivt afkast til arbejdsmiljøet.

Vi må gå fra kontrol og dokumentation som det styrende paradigme til at møde socialrådgivere med tillid. Kunne socialrådgivere få mere indflydelse på, hvilke beslutninger der skal tages og hvordan, så vil vi få et effektivt system og en langt bedre udnyttelse af ressourcerne.

Vi ved, at der ligger en stor menneskelig og samfundsøkonomisk værdi i at styrke forebyggelsen. Københavns Kommune har gode erfaringer med at placere socialrådgivere i daginstitutioner og på skoler. Det forbedrer det tværfaglige samarbejde, og det betyder, at mange af problemerne tackles i opløbet, inden det bliver til en sag i forvaltningen.

Så det betaler sig at investere i forebyggelse.