Det kan betale sig at investere i socialt arbejde
Det kan spare samfundet for mange penge at satse på forebyggelse og dermed langsigtede sociale investeringer. Men budgetloven gør det svært for kommunerne. Debatindlæg af Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau, bragt i Arbejderen
Flere undersøgelser dokumenterer, at investeringer i socialt arbejde betaler sig. Penge investeret i udsatte og ledige borgere giver på sigt en besparelse på de offentlige budgetter. Men kommuner og regioner bliver straffet hårdt økonomisk, hvis de bruger flere penge, end de har budgetteret med.
Den såkaldte budgetlov har de seneste fire år haft den uheldige konsekvens, at eksempelvis kommunerne ikke tør bruge alle deres penge på velfærd af frygt for at blive straffet. Det drejer sig om et underforbrug på i alt 18 milliarder kroner, hvilket svarer til 1,9 procent af de budgetterede serviceudgifter.
Underforbrug
Både menneskeligt og økonomisk betaler det sig at investere i forebyggelse og socialt arbejde. Derfor er det en skam, at kommunerne ikke fuldt ud bruger den i forvejen stramme økonomiske ramme, de har. Det er jo ikke et spørgsmål, om vi har råd til socialt forebyggende arbejde. Det handler om, at vi ikke har råd til at lade være. For hvert år vi sparer på forebyggelse, stiger den økonomiske og menneskelig pris.
Dansk Socialrådgiverforening har lavet en undersøgelse, som viser, at sociale investeringer forbedrer både hjælpen til borgerne og socialrådgivernes arbejdsliv. Undersøgelsen peger dog også på, at det typisk ikke er de helt store investeringer, kommunerne kaster sig ud i, og at en stram økonomi er årsag til, at nogle kommuner i det seneste år ikke har foretaget investeringer i socialt arbejde.
For eksempel kan samfundet spare mange penge, når man satser på forebyggelse i arbejdet med udsatte børn. Det kan forebygge kaotiske børneliv med mange anbringelser og også ustabile voksenliv på overførselsindkomster. Så besparelsen er stor, men det er også både fagligt, politisk og menneskeligt klogt, at børn får den tidlige og rette indsats.
Tid til handling
Der er altså meget stærke argumenter for at tænke langsigtet – og nu, hvor også de økonomiske vismænd har været ude at anbefale, at kommunerne bør få mulighed for at overføre ubrugte midler til det efterfølgende budgetår, må det være på tide at slække på underforbruget og de stramme regler. Allerede i den kommuneaftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening forhandler nu – som dog er sat på stand-by på grund af folketingsvalget – bør man give mulighed for at overføre ubrugte midler til året efter.
Fire år i træk har kommunerne brugt mindre, end politikerne har givet dem besked om, og det bør stoppes. For sat lidt på spidsen: Hvorfor bliver kommunerne straffet økonomisk for at overskride det aftalte, men ikke for at underforbruge på budgettet. Underforbruget begrænser velfærden, og det skader vækst og beskæftigelse, fordi det offentlige ikke bruger de økonomiske muligheder, der faktisk er til rådighed.
Kommuneforhandlingerne bør derfor arbejde med at stoppe kommunernes underforbrug, skabe en mere fleksibel budgetlov og sidst, men ikke mindst: Etablere en model, der tager højde for at økonomistyre, så investeringer i det sociale arbejde fremmes både over flere budgetår og mellem forvaltninger.