Implementeringskaos rammer borgerne

Kontanthjælpsmodtagere risikerer at få for lidt eller intet udbetalt og ingen aktiveringsindsats, hvis ikke beskæftigelsesministeren forfølger implementeringen i kommunerne. Det mener Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Siden oktober har kommunerne været i gang med at visitere kontanthjælpsmodtagere under 30 år, i forhold til om de var uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Men det stod hurtigt klart for os i Dansk Socialrådgiverforening, at visitationen ude i kommunerne foregik vidt forskelligt.

I nogle kommuner sikrede man en socialfaglig vurdering af de unge og forholdt sig udelukkende til det individuelle skøn fra de faglige medarbejdere. I andre kommuner kom ledelsen med måltal på, hvor mange unge der skulle vurderes uddannelsesparate. Og så var der også kommuner, hvor den overraskende melding var, at stort set alle unge er at betragte som uddannelsesparate.

Uspecifikke kriterier

Tidligt i forløbet advarede vi Beskæftigelsesministeriet om de store forskelle i kommunernes vurdering af de unge – en advarsel, vi også bragte videre i medierne. Og en ny opgørelse fra ministeriet indikerer nu, at der er alt for store forskelle på, hvordan unge kontanthjælpsmodtagere visiteres.

I én kommune er 14 procent af de unge uddannelsesparate, mens det tilsvarende tal i en anden kommune er helt oppe på 87 procent. Forskelle, som ikke umiddelbart kan forklares. Der var altså god grund til at advare ministeriet.
Forklaringen skal nok nærmere findes i lovens meget brede beskrivelse af kriterierne – eller mangel på samme – for, hvornår man er uddannelsesparat. Men forklaringen kan også være kommunernes økonomitænkning, da det er langt billigere for kommunen at have uddannelsesparate unge end aktivitetsparate.

En mere klar vejledning

Heldigvis har vi en beskæftigelsesminister, som faktisk har lyttet til kritikken. Her i weekenden tog hun konsekvensen af kommunernes forskellige praksis, kaldte det et retssikkerhedsmæssigt problem og kommer nu med en mere klar vejledning på området – samt en bekendtgørelse, som undtager de unge på barsel for den lave ydelse.

Så er der nogen, som siger, at det bare er en lappeløsning på en dårlig lov. Og det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Socialrådgiverforening ikke er tilhængere af så lave ydelser.

Men det betyder ikke, at vi ikke hilser det velkomment, at ministeren er så optaget af, at kontanthjælpsformen skal lykkes, at hun faktisk er parat til at foretage ændringer, hvis det som nu viser sig, at kommunernes implementering af reformen ikke giver de resultater, som var intentionen og ministerens forventninger.

Store konsekvenser for borgere og medarbejdere

Så håber vi bare, at hun også vil forfølge de andre implementeringsvanskeligheder i kontanthjælpsreformen.

Og der er nok at tage fat på:
Kommunernes forskellige vurdering af, hvornår man er samlevende og den manglende implementering af de fornuftige socialfaglige elementer i reformen. For ude i kommunerne er man pudsigt nok ikke så hurtig til at omsætte de fornuftige socialfaglige elementer af reformen – som koster lidt – som ikke vil reducere udgifterne til overførselsindkomster her og nu, men først på længere sigt.

Det implementeringskaos, som hersker ude i kommunerne, har store konsekvenser for borgerne i form af manglende eller for lidt udbetaling af kontanthjælp. Og med det følger den store økonomiske usikkerhed, hvor nogle måske ikke kan betale deres husleje. En helt uacceptabel situation.

Ud over den økonomiske side af sagen, så betyder det nuværende implementeringskaos også,  at nogle borgere ikke får den indsats, som de har så stærkt brug for, således at de varigt kan bevæge sig væk fra kontanthjælp. Og selvfølgelig skaber dette kaos også et stort arbejdsmiljøproblem for vores medlemmer, som er ved at drukne i arbejdspresset.

Loven skal fungere i praksis

Så en klar opfordring herfra: Tag ved lære af det kaos, der er opstået i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen. Både ved at rette op på det her og nu, men også ved at lave en bedre afprøvning af sygedagpengereformen – samt de kommende reformer af beskæftigelsesindsatsen.

Det er ikke tilstrækkeligt, at politikerne er enige om loven, den skal også fungere i praksis. Reformer tager tid og kræver kvalitet i lovgivningen. Så giv os nu ordentlig tid og vilkår til at implementere sygedagpengereformen – til gavn for indsats og borgerne.

Kort sagt: Reformer tager tid og kræver kvalitet i lovgivningen.