Drop nu den matchfixing!

Vi har nu gennem flere måneder været vidende til et skuespil der intet har med den danske forhandlingsmodel at gøre. Resultatet har været givet på forhånd og forhandlingsforløbet har været uden reelle forhandlinger.

Ingen tvivl om, at vi allerhelst ser en forhandlingsløsning på lærerkonflikten. Det vil være den bedste måde at forlige parterne på. Det vil skabe fælles vilje til at komme fremad sammen med løsning af de opgaver, Danmark står overfor.

Løser vi ikke den her konflikt på en ordentlig måde, vil det skabe splid og mistillid mellem parterne mange år fremad.

Findes der ikke en forhandlet løsning, vil det sikkert være fristende for finansministeren og KL at rydde butikken og tage alle varerne selv med et ensidigt lovindgreb. Men man sætter meget mere til på gyngerne, end man vinder på karrusellerne, hvis man nu planter en dyb mistillid hos alle Danmarks offentligt ansatte.

Vi har brug for en forhandlingsløsning – eller i det mindste et balanceret lovindgreb, der tager hensyn til begge parter i konflikten. Drop nu den matchfixing, vi har set indtil nu! Ellers vil alle de faglige organisationer sidde tilbage med indtrykket af en proces, hvor regeringen skrottede den danske aftalemodel og de arbejdsforhold, der er bygget op gennem mange års fælles overenskomstaftaler med et ensidigt diktat.

Vi er holdt op med at forvente, at regeringen vil være flink over for fagbevægelsen.

Vi håber, at regeringen vil sikre en balanceret løsning for at indkassere de fordele for hele samfundet og for dansk økonomi, som den danske aftalemodel skaber og er kendt i udlandet for.

Den danske model giver ro, engagement og arbejdsglæde på arbejdsmarkedet og dermed en konkurrencefordel. Den danske model erstatter uro og arbejdskamp med fokus på kerneopgaven, borgerne og deres behov.

Hvis den nuværende arbejdskamp kun er første skridt på vejen til et langvarigt opgør med alle de offentligt ansattes vilkår, indvarsler den nuværende konflikt også kun første skridt på en lang rejse med ufred, tidsspilde og nedsat produktivitet. Det er det modsatte, vi har brug for.

Optakten til og den foreløbige proces i dette års overenskomstforhandlinger har været den mest politisk styrede og mest uforsonlige nogensinde fra de offentlige arbejdsgiveres side. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om reelle forhandlinger.

Lønmodtagerne har foreslået en stribe løsninger, men arbejdsgiverne har haft en fuldstændig ultimativ position, der fra start har styret mod den lockout, der frigør arbejdsgiverne fra den gældende arbejdstidsaftale.

Regeringen har undervejs forbrudt sig mod den danske forhandlingsmodel. Først ved på forhånd at finansiere en skolereform med lærernes arbejdstid. Dernæst ved at flere ministre har lagt et direkte offentligt pres på den ene part under selve forhandlingerne.

Vi vil allerhelst have en forhandlet løsning. Det vil være bedst for alle. Men hvis arbejdsgiverne ikke vil komme til forhandlingsbordet, kan et lovindgreb ikke undgås – det er også en del af den danske model.

Kommer lovindgrebet, er det afgørende, at politikerne ikke forbryder sig yderligere mod den danske forhandlingstradition og dermed det fælles bedste for Danmark. Et ensidigt politisk indgreb vil skade Danmark og få langvarige konsekvenser.