Derfor er socialrådgiverne stressede
Der er tale om, at fagligheden i nogle tilfælde må vige for love, regler og alt for mange sager pr. socialrådgiver. Jeg vil derfor opfordre alle til at rette skytset hen, hvor det nytter noget, og kræve, at politikerne luger ud i regeltyranniet og investerer i flere medarbejdere.
I JP’s kronik 5/6 kritiserer socialrådgiver Marianne Stein bl.a. sin egen faggruppe. Hun sætter ord på nogle vigtige problemer med rammerne for det sociale arbejde i kommunerne.
Det hilser jeg velkommen, for det er vigtigt, at vi som faggruppe kan bedrive både fagkritik og systemkritik. Jeg er også enig i, at beskæftigelsessystemet sætter meget snævre rammer for både socialrådgivere og borgere gennem kontrolkrav, unødig registrering, krav om meningsløse aktiviteter og lavere ydelser. Hverken kurser i cv-skrivning eller færre penge hjælper borgere, der kæmper med stærke smerter eller social angst. Til gengæld mener jeg, at Marianne Stein tager fejl, når hun kalder socialrådgiverne på landets jobcentre for »små marionetdukker«, der gør alt, hvad ledelsen dikterer. Gør vi, hvad der står i loven? Ja. Det skal vi og alle borgere i dette land. Men de stramme regler rammer også os og vores arbejde med borgerne. Og når meningsløse regler spænder ben for os, rammer det både vores faglige stolthed og vores arbejdsmiljø. Det er derfor, vi er en af de tre mest stressede faggrupper. Og det er derfor, vi siger fra. Vi organiserer os, vi kritiserer nedskæringer i kommunerne og uhensigtsmæssige reformer, og vi kommer med konstruktive løsningsforslag. Der er altså ikke tale om, at en del af socialrådgiverne, som Marianne Stein påstår, »har kastet deres egen faglighed, integritet og værdier over bord«.
Nej, der er tale om, at fagligheden i nogle tilfælde må vige for love, regler og alt for mange sager pr. socialrådgiver. Jeg vil derfor opfordre alle til at rette skytset hen, hvor det nytter noget, og kræve, at politikerne luger ud i regeltyranniet og investerer i flere medarbejdere.