Nu betaler vi prisen for en uklar lovgivning
Kontanthjælpsmodtagere bliver behandlet vidt forskelligt alt efter, hvilken kommune, de bor i. Både borgere og socialrådgivere betaler nu prisen for en uklar lovgivning omkring 225-timers-reglen, advarer Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau på Arbejderen.dk.
Hovedparten af de borgere, som har udsigt til at blive ramt af 225-timers-reglen, der trådte i kraft 1. oktober, er såkaldte aktivitetsparate. Altså personer, som har så store sociale eller helbredsmæssige problemer, at de vurderes ude af stand til at varetage et ordinært arbejde.
Hvor stor en andel af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som fritages for reglen, varierer meget fra kommune til kommune, viser en foreløbig opgørelse STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Mens over 90 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Aalborg og Randers kommuner er undtaget for 225-timers-reglen, gælder dette for mindre end 40 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Hedensted, Svendborg og Ringsted.
Vi har advaret
Flere arbejdsmarkedsforskere har advaret om, at denne ujævne praksis fra kommune til kommune potentielt truer borgernes retssikkerhed. Dertil kan jeg kun være enig og tilføje, at den også er særdeles problematisk for de kommunalt ansatte socialrådgiveres arbejdsmiljø.
Samtidig må jeg understrege, at problemerne slet og ret skyldes uklar lovgivning fra Christiansborg, hvilket vi i Dansk Socialrådgiverforening har advaret mod, allerede inden lovene blev vedtaget.
I samme ombæring opfordrede vi til, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere automatisk skulle undtages for 225-timers-reglen. Det ville både lette en væsentlig administrativ og bureaukratisk byrde for de kommunale socialrådgivere samt sikre ensartethed i behandlingen af udsatte kontanthjælpsmodtagere.
Det skete som bekendt ikke, og nu står vi med et scenarie, hvor tusindvis af kontanthjælpsmodtageres postnumre ser ud til at få afgørende betydning for deres økonomiske situation.
Resultat af mange reformer
Det er ikke kun uklar lovgivning om 225-timers-reglen, som har medført denne – for både borgere og kommuner – problematiske situation.
Den er et resultat af flere års stramninger og beskæftigelsesreformer, hvor Christiansborg-politikerne har vedtaget uklart formulerede regler, som har åbnet adskillige døre for kortsigtede økonomiske besparelser i kommunerne på bekostning af indsatserne for borgerne.
Det har samtidig betydet, at reformernes positive elementer – eksempelvis koordinerende sagsbehandlere, ressourceforløb og rehabiliterende teams – i en række kommuner langt fra fungerer optimalt, blandt andet på grund af tidspres og manglende ressourcer til indsatserne.
At disse indsatser ikke fungerer, forstærker problemerne for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som i slutningen af denne måned vil se konsekvenserne af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet sort på hvidt.
Hvis kommunerne på langt sigt skal sikre udsatte borgere den bedst mulige tilknytning til arbejdsmarkedet, er kommunerne nødt til at bringe den viden, socialrådgivere og andre kommunalt ansatte fagfolk har, i spil, så udsatte borgere – og kommunekasserne – får gavn af den.