Bekæmpelse af stress er en vindersag
Stress er i voldsom vækst. Offentligt ansatte, der arbejder med mennesker, er særlig hårdt ramt. Men det kan betale sig at forebygge stress – både menneskeligt og økonomisk.
Mange af de mennesker, der lige nu nyder en velfortjent ferie, vender efter ferien tilbage til et presset arbejdsliv, der risikerer at gøre dem syge.
Stress er i voldsom vækst i Danmark og især offentligt ansatte, heriblandt vi socialrådgivere, er hårdt ramt. Derfor har jeg som formand for Dansk Socialrådgiverforening gentagne gange opfordret de offentlige arbejdsgivere til at leve op til deres ansvar for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Det samme har en lang række andre forbundsformænd gjort.
Risiko for langvarig og alvorlig sygdom er en af de alvorlige konsekvenser af stress. Konsekvenser, der i værste fald kan følge folk resten af livet.
Men socialrådgivernes dårlige arbejdsmiljø får også konsekvenser for borgerne, der blandt andet oplever hyppige sagsbehandlerskift, som skader tilliden, og lange ventetider, der stresser borgeren og medfører klagesager.
Investér godt arbejdsmiljø
Lad mig sige det helt klart: Vi vil ikke acceptere et arbejdsmiljø, der gør, at folk bliver syge af at passe deres job. Men det er ikke kun det åbenlyse menneskelige ansvar, de offentlige arbejdsgivere er nødt til at påtage sig. Det er også et økonomisk ansvar.
For dårligt arbejdsmiljø er en særdeles dårlig forretning for kommunerne. Sygefravær på grund af stress koster milliarder af kroner hvert år. Derfor giver det mening på mange planer, at de kommunale arbejdsgivere investerer i medarbejdernes arbejdsmiljø.
Hvis man ser på stressfaktorerne blandt socialrådgivere, så er det er først og fremmest arbejdspres forårsaget af et højt sagstal pr. socialrådgiver.
En anden væsentlig årsag til stress er det faktum, at kompetencen til at træffe beslutninger i sagerne på mange områder er taget væk fra sagsbehandlerne og flyttet over til ledelsen. Det gør, at sager ofte sendes frem og tilbage mellem medarbejder og ledelse, hvilket spilder tid og penge og frustrerer borgerne, der skal vente unødvendigt længe på afgørelser.
Begge dele bør de kommunale arbejdsgivere tage fat på ved at investere i området. Mange steder er der behov for en opnormering, hvilket stadig flere kommuner heldigvis får øjnene op for – og med god grund: For vi ser, at kommuner, som er underbemandede, ofte har store ekstraudgifter forbundet med unødvendigt lange sagsbehandlingstider.
Smidige arbejdsgange
Samtidig bør kommuner investere i et ordentligt vikarbudget, så der kan sættes personale på sagerne, når der er sygefravær.
Kommunerne kan desuden med fordel indføre langt smidigere arbejds- og beslutningsgange mellem sagsbehandlere og ledelse – og investere i lederuddannelse med særligt fokus på arbejdsmiljø samt i lettere adgang til, at arbejdspladserne kan få arbejdsmiljørådgivning.
I det hele taget bør direktioner og ledelser tage problemerne med dårligt arbejdsmiljø langt mere alvorligt. For det er både urimeligt og dyrt, hvis manglende ressourcer eller utilstrækkelig ledelse fører til, at velfærdsstatens frontkæmpere går ned med stress.