Danskerne vil have kommunal jobformidling
Mens der er politisk strid om, hvor jobindsatsen skal ligge fremover, så er danskerne ikke i tvivl: Jobformidlingen skal blive i kommunerne.
Er det kommunerne, regionerne eller staten, der skal have ansvaret for at få de ledige i job? Det bliver formentlig et af emnerne under de kommende måneders trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen, de private og de offentlige arbejdsgivere.
Dansk Socialrådgiverforening har i forbindelse med hovedorganisationerne LO, FTF og AC’s forberedelse til trepartsforhandlingerne gjort kraftig indsigelse imod, at jobcentrenes organisering bliver til en politisk handelsvare, når forhandlingerne skydes i gang.
Danskerne enige med Dansk Socialrådgiverforening
KL’s nyhedsbrev ”Momentum” har netop lavet en undersøgelse, som viser, at danskerne er enige med Dansk Socialrådgiverforening i denne sag: 53 procent mener, at kommunerne bør have ansvaret for jobformidlingen, mens kun 20 procent foretrækker staten, og 14 procent vil have regionerne på banen.
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet YouGov blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Og billedet er vel at mærke det samme hos de, som selv har været arbejdsløse inden for de seneste to år og i den forbindelse har været i kontakt med et jobcenter.
Hetz mod jobcentrene
Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, glæder sig over undersøgelsen.
– Der er intet sagligt belæg for at påstå, at beskæftigelsesindsatsen ligger dårligt i kommunerne. Jeg er dybt frustreret over, at vores egen hovedorganisation FTF nærmest kører hetz imod jobcentrene i øjeblikket. Vi bør i stedet bruge kræfterne på at argumentere for et mere konstruktivt og mindre bureaukratisk regelsæt, så jobcentrene kan få en reel mulighed for at forløse deres potentiale, siger hun.
Samtidig vil Bettina Post gerne tilbagevise det argument, der har været fremført af LO- fagbevægelsen, som går ud på, at der er for stor forskel på, hvor længe man går ledig fra kommune til kommune.
En ny KL-analyse viser nemlig, at der er mindre forskel på ledighedsperioden mellem kommunerne i 2011, hvor kommunerne havde ansvaret for jobcentrene sammenlignet med i 2005 og 2008, hvor den statslige arbejdsformidling havde ansvaret.
Mangel på dokumentation
Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet, forsker blandt andet i hvilke redskaber, der bedst får ledige i arbejde. Og han mener, at debatten om beskæftigelsesindsatsens placering er præget af mange påstande uden ret megen dokumentation. Det gælder eksempelvis fagbevægelsens argument om, at kommunerne tænker for snævert i job inden for kommunegrænsen.
– Reelt ved vi ikke, om det er rigtigt. Man har jo ikke lavet et kontrolleret forsøg, hvor man eksempelvis har givet 50 procent af de ledige til de kommunale jobcentre og 50 procent til nogle andre for at se, om kommunerne er for dårlige til at tænke ud over kommunegrænsen, siger han.
Omvendt er der ifølge Mikael Svarer heller ikke solid dokumentation for, at det er lykken at have jobcentrene forankret i kommunerne.
– Det sympatiske ved, at indsatsen ligger i kommunerne, er jo, at det kan give noget synergi, at det hele er samlet under ét tag. Det er jo den argumentation, som kommunerne bruger. Det giver for mig at se god mening, men omvendt kan vi heller ikke her bevise, at det har en positiv effekt, siger han.
Om undersøgelsen
5104 voksne danskere har deltaget i undersøgelsen. Heraf har 978 været arbejdsløse inden for de seneste to år har og har i den forbindelse haft kontakt med kommunens jobcenter.