Brug julen som anledning til at minde om jeres faglige fællesskab

Brug december som anledning til at række ud til dine kollegaer - både dem, som er medlem, og dem, som ikke er det i nu – med en lille julehilsen fra dig og fra DS.

December rimer på julehygge, juleknas og julekort. Derfor er julemåneden en oplagt anledning til at fejer jeres faglige fællesskab og de resultater, I har opnået sammen i årets løb.

Det kan du gøre med en lille julehilsen fra dig til dine kollegaer, hvor du skriver, hvad I har sat fokus på, opnået og hvad du eventuelt ønsker dig i julegave for dig og dine kolleger i 2022. For at gøre det nemt for dig, har DS lavet et fortrykt julekort lige til at skrive i og printe ud.

» Du finder kortet her

Mange TR’ere har selv deres egne små juletraditioner med hilsner og lidt juleknas til kollegerne. Det spreder glæde og minder alle om jeres vigtige sociale og faglige fællesskab.

Husk også dine uorganiserede kolleger på arbejdspladsen, når du deler julekort ud. Send en særlig hilsen til dem, hvor du for eksempel lægger vægt på, hvorfor du gerne vil have kollegaen til at være med, hvad du drømmer om, I kan opnå sammen, og hvordan I står stærkere, når I er flere, der er med.

For langt de fleste, som står udenfor fællesskabet, gælder, at et nej ikke er endeligt, og at mange bliver glade for at blive spurgt. Så hvis ikke det fører til medlemskab denne gang, så har du vist interesse og åbnet for en mulighed, der måske kan føre til organisering senere hen.