Bliv klogere på pension for dig og dine kollegaer

På PKA’s kurser for tillidsrepræsentanter får du indsigt i livssituationer, hvor det giver mening, at din kollega forholder sig til sin pensionsordning i PKA.

Du får gode råd, du kan give videre til din kollega, hvis hun for eksempel får børn, bliver skilt eller går på deltid. Du får også inspiration til, hvordan du kan sætte pension på dagsordenen på din arbejdsplads, og du får mulighed for at sparre med andre TR.

Arrangementerne er også for dig, der er suppleant for TR.

Det praktiske: Kurset varer fra kl. 9 til 15.30 og inkluderer forplejning. Har du ikke mulighed for at vælge kursusstedet tættest på dig, for eksempel på grund af datoerne, skal du skrive til pkatr@pka.dk eller ringe på 39 45 46 10, inden du tilmelder dig. PKA betaler dine transportudgifter for billigste offentlige transport, eller du kan få dækket kørsel i egen bil, hvis du vælger nærmeste kursussted. Din arbejdsgiver kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste for dig.

Sådan tilmelder du dig kurserne: Log ind med MitID på pka.dk – vælg fanen ’mød PKA’ øverst på siden – klik på den blå boks ’arrangementer for tillidsrepræsentanter’ og ’læs mere’ – tilmeld dig arrangementet.

Skriv til pkatr@pka.dk eller ring på 39 45 46 10, hvis du har spørgsmål.