Bliv klogere på 2020-planen på det sociale område

Den såkaldte 2020-plan er regeringens køreplan for dansk økonomi frem mod 2020. På det sociale område består planen i høj grad af ”genbrug” af tidligere reformudspil.

Som noget nyt lancerer regeringen en ungepakke med fokus på at bekæmpe ungdomsledigheden samt forslag til modernisering – og afbureaukratisering – af den offentlige sektor.

Vi har nedenfor klippet nogle af forslagene på det sociale område direkte fra 2020-planen:

Reform af førtidspension og fleksjobordning.

Regeringen fremlagde i februar et udspil til reform af førtidspensions- og fleksjobordningen. Udspillet har følgende hovedpunkter:

• Unge mennesker skal ikke på førtidspension. Der investeres i ”ressourceforløb” for unge og andre. Det skal bidrage til at sikre arbejdsmarkedstilknytningen og undgå tildeling af livsvarig overførselsindkomst fra en ung alder – undtagen i oplagte tilfælde.
• Flere førtidspensionister i arbejde. Mulighed for beskæftigelsestilbud og mulighed for ressourceforløb for førtidspensionister under 40 år.
• Fleksjob – flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen målrettes. Der gøres blandt andet en mere aktiv indsats for ledige, som er visiteret til fleksjob.
• Førtidspension og merudgiftsydelse. Der gives lavere førtidspension til pensionister, som bor i udlandet. Reglerne for merudgiftsydelse justeres, mens den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister forbedres.

Udspillet skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 5.000 personer og styrke de offentlige finanser med ca. 2 mia. kr. i 2020.

Kontanthjælp, aktivering, integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær

Regeringen vil fremlægge yderligere konkrete reformudspil vedrørende aktivering, kontanthjælp, international rekruttering, uddannelse, reduceret sygefravær og integration mv.

Sigtepunktet er at opnå en samlet yderligere styrkelse af beskæftigelsen med 23.000 personer i 2020. Det skal primært ske ved, at flere personer, som i dag modtager overførselsindkomst, får et job.

Herunder er det regeringens mål, at nye reformer bidrager til, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde frem mod 2020. Målet er ambitiøst og skal ske ved en bred vifte af tiltag.

Midlerne omfatter blandt andet bedre og hurtigere hjælp til kontanthjælpsmodtagere – herunder kontanthjælpsjob – målrettede og bedre tilbud om danskundervisning, udbredelse af jobpakker, partnerskaber med erhvervslivet og nye modeller, der kombinerer arbejde og uddannelse.

Modernisering af den offentlige sektor

Med regeringens ambitiøse reformdagsorden er der plads til en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug på godt 0,8 pct. i 2014-20, svarende til en forøgelse af den årlige forbrugsramme på knap 30 mia. kr. frem mod 2020. En udgiftsramme af denne størrelsesorden kan – sammen med en skarp prioritering og effektivisering – sikre en offentlig velfærd, der følger med den almindelige velstandsfremgang.

Herudover vil regeringen foretage en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Målet er at frigøre mindst 5 mia. kr. frem mod 2020, så velfærden på fx sundheds- og uddannelsesområdet kan forøges. Det skal ske ved at få mere ud af de mange ressourcer, der allerede i dag anvendes i den offentlige sektor – i stat, kommuner og regioner.

Regeringen vil i de kommende år sætte fokus på effekter og resultater, digitalisering og velfærdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbejde, bedre regulering og målretning samt et styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb, jf. boks 4.1.

Fokusområder frem mod 2020

Fokus på effekter, resultater og gensidig læring. Regeringen vil sætte fokus på at øge den eksisterende viden om effekter og resultater. Det vil gøre det lettere for offentlige ledere og medarbejdere at prioritere og anvende de eksisterende ressourcer og skabe grundlag for gensidig læring mellem stat, kommuner, regioner og offentlige institutioner.

Digitalisering. Regeringen har igangsat en ambitiøs indsats for at fremme digitaliseringen af den offentlige sektor. Digitalisering kan frigøre administrative midler og reducere antallet af tunge, rutineprægede opgaver for medarbejderne, samtidig med at borgere og virksomheder modtager en mere fleksibel og effektiv service.

Brug af velfærdsteknologi. Regeringen vil modernisere og nytænke serviceproduktionen i den offentlige sektor gennem øget brug af velfærdsteknologi. Det skal medføre, at arbejdsgange effektiviseres, borgerne gøres mere selvhjulpne, arbejdsmiljøet for de offentlige ansatte forbedres, og kvaliteten af den offentlige service forbedres.

Arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige. Regeringen vil se på anvendelsen af de offentlige personaleressourcer med henblik på at sikre, at kvaliteten i den offentlige opgaveløsning kan fastholdes.

Offentlig-privat samarbejde. Øget samarbejde med private aktører kan medvirke til at udfordre, nytænke og effektivisere den offentlige opgaveløsning. Regeringen vil blandt andet gennem bedre rammevilkår understøtte, at den offentlige sektor bliver bedre til at drage fordel af de private virksomheders styrker og kompetencer.

Bedre regulering og målretning. Regeringen vil anlægge en ambitiøs tilgang, hvor opgaver og regler, der tager tid fra de offentlige kerneopgaver, afskaffes, og hvor der gennem afbureaukratisering af detail- og proceskrav sættes fokus på resultater. Samtidig skal den offentlige opgaveløsning målrettes, så den gør størst gavn.

Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb. Regeringen vil øge de offentlige institutioners fokus på bedre kapacitetsudnyttelse og omkostningsbevidsthed. Det skal blandt andet ske ved at styrke økonomistyringen og sætte fokus på god ledelse i hele den offentlige
sektor.

Nyt initiativ: Ungepakke

Den økonomiske krise har ført til en højere ungdomsledighed i Danmark. Det samlede antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 65.000 personer i 2008 til godt 100.000 personer i 2011. Regeringen ønsker at skabe gode muligheder for, at alle unge får en god start på arbejdslivet og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Flere unge i beskæftigelse vil samtidig bidrage til at skabe fornyet vækst og fremgang i dansk økonomi. Det gælder ikke kun på kortere sigt, men også på længere sigt, fordi fundamentet for en langvarig og solid tilknytning til arbejdsmarkedet i vidt omfang skabes i de unge år.

I februar 2012 var der ca. 75.500 igangværende uddannelsesaftaler med elever på erhvervsuddannelserne. Dog havde 4.300 elever på samme tidspunkt hverken en almindelig praktikpladsaftale eller en skolepraktikplads. Regeringen ønsker at skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle har mulighed for at afslutte en erhvervsuddannelse.

Regeringen vil derudover supplere den nuværende indsats for unge ledige med en række nye initiativer:

• Partnerskabsaftaler med forsvaret og politiet, så flere unge bliver introduceret, afklaret og motiveret til at tage en uddannelse inden for forsvaret eller hos politiet.
• Brobygning til uddannelse, hvor unge tilbydes et aktivt forløb på en uddannelsesinstitution med sigte på at hjælpe den enkelte til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
• Udvide jobrotationsordningen, hvor ledige vikarierer for beskæftigede. Ordningen giver arbejdsgivere mulighed for at efteruddanne medarbejdere og samtidig ansætte ledige til at varetage de ansattes arbejdsopgaver.
• Styrket indsats for opkvalificering af unge faglærte og ufaglærte med særlig risiko for langtidsledighed.
• Styrke og udvikle videnpilotordningen, som giver private virksomheder mulighed for tilskud til ansættelse af højtuddannet arbejdskraft bl.a. med henblik på at få gennemført konkrete udviklingsprojekter.

Regeringen lægger op til at drøfte ovenstående initiativer – herunder, hvordan der sikres flest mulige praktikpladser til unge – med arbejdsmarkedets parter som led i trepartsforhandlingerne.

Kilde: ”Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020”