AMiR-webinar: Hjemmearbejdspladsen i et arbejdsmiljøperspektiv

Mere hjemmearbejde er et helt aktuelt og varmt tema. Dansk Socialrådgiverforening holder et webinar for arbejdsmiljørepræsentanter, hvor vi ser på reglerne for hjemmearbejdspladser, kommer med idéer til indretning og drøfter arbejdsmiljørepræsentantens rolle.

Vi har inviteret Anne Lintrup, som er fysioterapeut, arbejdsmiljøkonsulent og specialist i forebyggelse og sundhedsfremme, til blandt andet at tage fat i følgende spørgsmål:

  • Hvordan sikrer man, at hjemmearbejdet foregår sikkert og sundt?
  • Hvad siger lovgivningen om hjemmearbejdspladser?
  • Indretning – hvilke krav kan man stille til inventar og arbejdsredskaber?
  • Arbejdsmiljøorganisationen/arbejdsmiljørepræsentantens rolle i forbindelse med hjemmearbejdende kolleger.

Susanne Futtrup, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Socialrådgiverforening giver et overblik over overenskomstaftalerne om tele- og hjemmearbejde/distancearbejde.

Webinaret foregår den 15. september kl. 9-11. Tilmeld dig her.