Aalborg investerer i 16 ekstra socialrådgivere
Aalborg Kommune vil ansætte 16 ekstra socialrådgivere blandt andet på baggrund af et stigende antal underretninger og for at sikre en bedre og tidligere indsats over for udsatte børn. En af gevinsterne er færre sager pr. socialrådgiver.
Socialrådgiverne på børneområdet i Aalborg Kommune har udsigt til at få nye kolleger. For at sikre en tidlig forebyggende indsats og et højere fagligt niveau opruster kommunen med 16 socialrådgivere til en pris af otte mio. kroner.
Selv om byrådet først træffer den endelige beslutning 18. juni, er socialrådmand Mai-Britt Iversen (S) sikker på, at opnormeringen bliver stemt hjem.
– I socialudvalget er der på tværs af de politiske partier opbakning til, at socialrådgiverne skal have mere tid. Opnormeringen er et led i et paradigmeskift. Der skal være tid til en målrettet forebyggende indsats, som i højere grad skal sikre, at vi gør det rigtige første gang.
Socialrådgiverne skal ud af kontorerne
Hun understreger, at der skal være et tættere samspil med normalsystemet og barnets netværk.
– Vi kan forebygge bedre, hvis socialrådgiverne har bedre tid til råd og vejledning. Og det kræver meget tid, hvis man skal have normalsystemet sat i sving. Både skole, fritidstilbud og barnets netværk. Socialrådgiverne skal ud af kontorerne. Det efterspørger de selv, og det efterspørger skoler og institutioner.
Der skal være styr på sagerne
Aalborg Kommune har på baggrund af sager om seksuelt misbrug af børn og manglende tilsyn i blandt andet Brønderslev og Rebild iværksat en intern undersøgelse af 14 procent tilfældigt udvalgte anbringelsessager.
Stikprøven viste positive resultater i forhold til paragraf 50-undersøgelser, handleplaner og børnesamtale inden barnets anbringelse. Men undersøgelsen viste også, at det halter i forhold til de nye krav fra Barnets Reform om tilsynsbesøg to gange om året, hvor der også skal tales med barnet.
Og det skal opnormeringen også rette op på.
Vi sikrer de rette rammer
– Som politiker forventer jeg med så stor en opnormering, at der er styr på sagerne, siger Mai-Britt Iversen og pointerer:
– Socialrådgiverne skal have et ordentligt fundament at arbejde på. Og jeg vil kunne lægge mig trygt på puden og vide, at vi har taget ansvar. Vi kan ikke sikre os imod, at der dukker enkeltsager op, men vi kan sætte de rette rammer. Og det giver også socialrådgiverne større arbejdsglæde.
Inspiration fra Sverige
Socialchef Hanne Manata fortæller, at forvaltningen også er inspireret af Borås-rapporten, som beskriver, hvordan socialrådgivere med færre sager har bedre mulighed for at følge op på deres sager.
– Hvis vores rådgivere har mere tid til samtaler med familien, så kunne det være, at vi kan undgå at visitere til en egentlig foranstaltning men i samarbejde med daginstitution skole og netværk finde en løsning og derved forebygge både tidligere, bedre og billigere, siger Hanne Mantana.
Lavere sagstal
Socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant Claus Teisen er glad for politikernes og ledelsens signal om, at de tager deres ansvar på børneområdet alvorligt.
– Opnormeringen og den ny strategi på børneområdet vil betyde, at vi i højere grad kan få flere af vores faglige kompetencer i spil. Vi forventer, at det gennemsnitlige sagstal vil komme ned på i nærheden af 30 sager pr. rådgiver, hvor det nu er på omkring 36-37 sager. Det svinger lidt fra afdeling til afdeling, siger Claus Teisen.
Han oplyser, at antallet af sager er opgjort i familiesager.
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at en socialrådgiver kan have ansvar for ca. 30-35 familier svarende til ca. 30-45 børn.