Nu stiger lønnen igen
Hvis du er offentligt ansat, vil der fra oktober være en lønstigning på flere hundrede kroner om måneden på din lønseddel.
Siden overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 er de offentligt ansatte socialrådgiveres løn allerede steget to gange. Og nu stiger den så igen som følge af de generelle lønstigninger i OK18. Lønnen stiger med 1,01 procent for kommunalt ansatte, 0,79 procent for regionalt ansatte og 0,87 procent for statsansatte. Du vil kunne se stigningen på din lønseddel fra oktober måned.
Her kan du se lønstigningen for en socialrådgiver, som tjener 30.000 kroner om måneden. Lønstigningerne er relative, så en socialrådgiver, som tjener mere eller mindre end 30.000 kroner, vil få en tilsvarende større eller mindre lønstigning. Stigningerne beregnes i forhold til lønnen i marts 2018.
Kommunalt ansatte:
Månedlig stigning ca. 300 kr.
Årlig stigning ca. 3.600 kr.
Regionalt ansatte:
Månedlig stigning ca. 235 kr.
Årlig stigning ca. 2.850 kr.
Statsligt ansatte:
Månedlig stigning ca. 260 kr.
Årlig stigning ca. 3.100 kr.
Ved overenskomstforhandlingerne i foråret blev det blandt andet aftalt, at der i perioden 1. april 2018 – 31. marts 2021 vil være generelle lønstigninger for 6,1 procent i alt på det kommunale og regionale område og 5,6 procent i alt på det statslige område. Her kan du se den samlede lønstigning siden marts 2018:
Kommunalt ansatte
Månedlig stigning ca. 1.000 kr.
Årlig stigning ca. 12.000 kr.
Regionalt ansatte
Månedlig stigning ca. 835 kr.
Årlig stigning ca. 10.000 kr.
Statsligt ansatte
Månedlig stigning ca. 1.030 kr.
Årlig stigning ca. 12.350 kr.