Vanskeligt at måle effektiv beskæftigelsespolitik

Produktivitetskommissionen har netop anbefalet, at der skal være større fokus på konkrete resultater frem for på afrapportering i den offentlige sektor.

Det er lektor på Aalborg Universitet, Dorte Caswell, som forsker i, hvordan beskæftigelsespolitikken udmøntes i praksis, ikke uenig i.  Men hun pointerer, at det kan være vanskeligt at finde de rigtige parametre at måle på.

– Det giver mening at forholde sig til, hvordan de forskellige jobcentre og kommuner løser opgaven – men kæden hopper af, når der i diverse konsulentbureauers analyser konkluderes, at her er de 10 dygtigste jobcentre, og de så er målt på meget forskellige ting, de er dygtige til. Desuden er det værd at diskutere, i hvilket omfang de enkelte ”gode” kommuner ved, hvorfor de har succes på et område, og om årsagerne til succes kan overføres til andre kommuner.

Succeskriterier skal vælges med omhu

Dorte Caswell understreger også, at succeskriterierne bør udvælges med omhu:

– Eksempelvis kan selvforsørgelse være et meget snævert kriterium at måle succes på. Hvis anvendelse af økonomiske sanktioner fører til, at folk kommer i selvforsørgelse, vil det typisk blive defineret som positivt. Men kigger vi på kategorien ”selvforsørgelse,” betyder det, at nogle af dem i den kasse har fået et job og kan klare sig selv, mens andre blot står uden forsørgelse. De modtager ikke længere en ydelse, og i et større socialt perspektiv kan man sige, at de er marginaliserede eller fattiggjorte – uden for den support og det sikkerhedsnet, som ellers ville have samlet dem op.

– Jeg synes ikke, at vi skal holde op med at sammenligne, men vi skal være meget varsomme med, hvad vi konkluderer på baggrund af sammenligningerne, lyder opfordringen fra Dorte Caswell.

Ingen entydige konklusioner

Et kig i SFI’s nye rapport ”Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen”, der kortlægger kommunernes udgangspunkt for at hjælpe borgere i arbejde, bekræfter, at det kan være vanskeligt at måle præcist på resultaterne i beskæftigelsesindsatsen.

Rammevilkår kan for eksempel være jobmulighederne i den egn af landet, hvor kommunen ligger, eller befolkningssammensætningen i kommunen. Også borgernes alder, uddannelse, helbred og erfaring på arbejdsmarkedet er en del af rammevilkårene.

Formålet med rapporten – som er et arbejdsredskab for blandt andre Arbejdsmarkedsstyrelsen – er at give et opdateret grundlag for at inddele kommuner i grupper, der har ensartede rammevilkår, og som derfor som udgangspunkt er sammenlignelige.

Seniorforsker Brian Krogh Graversen, som har været med til at lave rapporten, siger:
– Modellen justerer for forskelle i rammevilkårene, men selv om man sammenligner kommuner, der har nogenlunde samme rammevilkår, kan man dog stadig ikke entydigt konkludere, at en kommune, der har flere borgere på offentlig forsørgelse end andre kommuner, fører en mindre effektiv beskæftigelsespolitik. Så det er ikke en perfekt model, vi er nået frem til.

Læs en længere version af interviewet med Dorte Caswell i næste udgave af fagbladet Socialrådgiveren, som sætter fokus på beskæftigelsesindsatsen. Det udkommer 26. september.