Udflytning presser Socialstyrelsen
Socialstyrelsens afdeling i København er blandt de statslige arbejdspladser, som skal udflyttes. Knap 200 ansatte – heraf cirka 18 socialrådgivere – skal flyttes til Odense. Det rammer arbejdsmiljøet på flere måder, fortæller TR.
En nærmest larmende tavshed og en stemning, som mildest talt var trykket. Sådan beskriver socialrådgiver Inger Kjeldsen reaktionen, da medarbejderne i Socialstyrelsen – hvor hun er tillidsrepræsentant i Center for Børn, Unge og Familier – i efteråret fra et direkte pressemøde i tv fik beskeden om, at de var blandt de statslige arbejdspladser, som var blevet udvalgt til at skulle udflyttes væk fra København.
– Det var virkelig et chok, da vi fik beskeden. Det kom bag på alle – selv ledelsen. Der var ingen, der havde set det komme, for det er en politisk beslutning, som vi har svært ved at se en mening med, fortæller Inger Kjeldsen.
Med udflytningen bliver Socialstyrelsen i sommeren 2017 samlet i Odense, hvor hovedkvarteret allerede i dag er placeret. Det rammer dermed de lige knap 200 af styrelsens medarbejdere, heraf cirka 18 socialrådgivere, som har arbejdsplads i København.
– Der kan måske på sigt være en fordel i, at vi er samme sted, men lige nu er meldingen, at vi bliver spredt i tre forskellige bygninger på samme matrikel i Odense. Så helt samlet bliver vi altså ikke i første omgang, siger Inger Kjeldsen.
Presset arbejdsmiljø
Tillidsrepræsentanten har kun ros til Socialstyrelsens interne ledelses håndtering af udflytningen, for der har været stort fokus på medarbejderinddragelse og på at få en så ordentlig og gnidningsfri proces som muligt. Samtidig sender ledelsen et tydeligt signal om, at de ønsker, at medarbejderne bliver på arbejdspladsen og flytter med, forklarer Inger Kjeldsen. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at udflytningen kommer til at koste dyrt på arbejdsmiljø og kompetencer.
– Selv om ledelsen efter omstændighederne har lagt en rigtig fornuftig strategi, kan det ikke ændre på, at der vil være medarbejdere – især de yngre, som har små børn – som ikke er interesseret i at rykke med til Odense. For selv om det – trods alt – er en afstand, man godt kan pendle, kan det ikke hænge sammen med børneaflevering og -afhentning, siger hun og tilføjer:
– Der er allerede begyndt at ske en udsivning af folk, som søger andre job, så arbejdsmiljøet er allerede presset, fordi alle er påvirkede af situationen. Ingen her i København har ønsket det her.
Inger Kjeldsen fortæller også, at viden og kompetencer vil gå tabt, fordi en række kolleger ikke vil flytte med til Odense. Læs mere om sagen i Fagbladet Socialrådgiveren nummer 5/2016