Trods øget fattigdom: S-profil vil ikke afskaffe kontanthjælpsloft ”én til én”
V-regeringens nye lave ydelser forventes at medføre dobbelt så mange fattige, som den daværende VK-regerings sociale ydelser i 00’erne. Alligevel understreger S-profil, at han ikke ønsker at afskaffe den nuværende regerings kontanthjælpsloft ”én til én”.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventes næsten 12.000 flere borgere at ryge under fattigdomsgrænsen som følge af 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det er næsten dobbelt så mange som under den daværende VK-regerings lave ydelser i 00’erne.
Men på trods af, at de nye lave ydelser rammer væsentligt hårdere end i 00’erne, vil et eventuelt regeringsskifte ikke nødvendigvis medføre, at kontanthjælpsloftet afskaffes. I hvert fald ikke hvis man spørger Socialdemokraternes erhvervsuddannelses- og social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye.
På Dansk Socialrådgiverforening, BUPL og Red Barnets fælles konference om børnefattigdom den 3. oktober understregede S-ordføreren, at han i tilfælde af et regeringsskifte ikke ønsker at afskaffe loftet ”én til én.”
– Jeg vil hellere bruge pengene på fællesskabet og på at sikre, at vi har nogle ordentlige fællesskabs-opbyggende institutioner som børnehaver og folkeskoler, som den brede middelklasse vil engagere sig i.
Før lave ydelser: Dobbelt så mange ”ekstremt fattige”
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at børnefattigdom er næsten otte gange så udbredt i boligområderne på Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets såkaldte ”ghettoliste” som i det øvrige Danmark.
I de områder, der er hårdest ramt, lever cirka hvert femte barn i fattigdom. Og fattigdommen forventes at stige yderligere, da optællingen er lavet inden indførelsen af de nye lave ydelser, understreger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Samtidig konkluderer Eurostat, den europæiske statistikbank, på baggrund af en europæisk spørgeskemaundersøgelse, at andelen af såkaldt “ekstremt fattige” i Danmark er steget fra 2 procent i 2008 til 3,7 procent i 2015. I Sverige gælder det kun for 0,7 procent af befolkningen, og i Norge er tallet faldet fra 2 procent i 2008 til 1,7 procent i 2015. Også denne undersøgelse er foretaget inden de nye lave ydelser trådte i kraft.
”Kommuner skal være bedre til at tage ansvar”
Med på konferencen var også Radikale Venstres børneordfører, Lotte Rod, der modsat Mattias Tesfaye ytrede ønske om at afskaffe kontanthjælpsloftet, samt Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen.
Den liberale erhvervsordfører, som er tilhænger af det nuværende kontanthjælpsloft, antydede på konferencen, at eventuelle afsavn som følge af de nye lave ydelser – snarere end reel fattigdom – vidner om forældres manglende evne til at tage ansvar.
– Kommunerne skal være bedre til at tage ansvar for børn, hvis forældre ikke magter det. Jeg vil mene, at forældre – selv under kontanthjælpsloftet – har penge til at købe eksempelvis sko til børnene.
Læs mere om børnefattigdomskonferencen i Socialrådgiveren nummer 13, 2016.