Tæt tværfagligt samarbejde forbedrer efterværn
Et styrket og tværfagligt samarbejde med fokus på uddannelse og job sikrer en mere målrettet og koordineret efterværnsindsats til gavn for den unge, som er på vej ud af en anbringelse, viser SFI-rapport.
Efterværn, hvor kommunen styrker det tværfagligt samarbejde med fokus på uddannelse og job, kan være med til at sikre udsatte unge en bedre overgang fra anbringelse til voksenlivet.
Det viser ny SFI-rapport ”Bedre overgange for udsatte unge”, som går tæt på et efterværnsprojekt, hvor fire kommuner – Fredericia, Gentofte, København og Roskilde – med en ny samarbejdsmodel styrker det koordinerende, tværfaglige samarbejde om den støtte, de giver til udsatte unge, når de fylder 18 år og skal afslutte deres anbringelse.
Sagsbehandler er koordinator
Allerede når den anbragte unge er 15 år, etableres den tværfaglige samarbejdsgruppe, som kan bestå af sagsbehandler, jobkonsulent, Ungdomsuddannelsesvejleder, anbringelsessted og en person fra den unges eget netværk.
Den unges sagsbehandler er koordinator med ansvar for den løbende kontakt med den unge og for det faglige samarbejde på tværs af forvaltninger.
Arbejdsgruppen – det tværfaglige team – følger den unge til han eller hun er 23 år og fastlægger i fællesskab med den unge mål for fremtiden – med særlig fokus på uddannelse og job.
Fælles ansvar
I rapporten fortæller de interviewede fagpersoner, at de føler sig mere forpligtede i det tætte samarbejde og har øget fokus på at koordinere og udveksle viden på tværs af de kommunale systemer. En af projektlederne siger blandt andet:
”Tidligere har tingene været skilt ad. Skolen har taget sig af skolen, behandlingsdelen har taget sig af behandlingsdelen, og vi har taget os af det, vi har skullet som rådgivere. Hvor det (red. samarbejdsmodellen) bliver alles fælles ansvar, at det unge menneske skal fungere som et helt menneske og ikke kun som brøkdele”.
Efterlyser fleksibel lovgivning
Fagpersonerne efterlyser, at lovgivningen gøres mere fleksibel og tillader indsatser til unge, uafhængigt af om de er under eller over 18 år. Det skal ses i lyset af, at anbragte unge ofte har komplekse opvækstvilkår, hvor misbrug og dårligt psykisk helbred præger deres livskvalitet.
Derfor er det ikke nok med en uddannelses- eller beskæftigelsesindsats. Der er behov for en helhedsorienteret social indsats – ofte med psykologstøtte og behandlingsforløb.
I rapporten understreges det desuden, at der ofte opstår udfordringer, når børne- og voksensystemet skal samarbejde om unge, der fylder 18 år og skal afslutte en anbringelse. Derfor afhænger succesen med samarbejdsmodellen også af, at den enkelte kommune kan overvinde de organisatoriske udfordringer.