Svært at lave fleksible misbrugstilbud i små kommuner
Store kommuner kan sætte massivt ind over for unges stofmisbrug, mens små kommuner slet ikke har de samme muligheder for fleksible behandlingstilbud.
Siden kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog størstedelen af opgaverne på rusmiddelområdet, er det blevet tydeligt, at deres størrelse i høj grad er afgørende for, hvilke indsatser de kan igangsætte på det sociale misbrugsområde.
Det mener professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
– Det er svært at se, hvordan en lille kommune skal kunne etablere tilbud til både stofmisbrugere og alkoholmisbrugere, som er helt forskellige målgrupper. De skal kunne nå både den unge på 17 år, som har et massivt hashmisbrug, den ældre heroinafhængige og den alkoholafhængige, der er i job. For en kommune med 20.000 til 30.000 indbyggere kan det være meget vanskeligt at få etableret et tilbud, der matcher de forskellige målgruppers behov, fortæller Mads Uffe Pedersen.
Esbjerg: Vores størrelse gør os fleksible
Som landets femtestørste kommune har Esbjerg en størrelse, der gør det muligt at lave en gennemgribende indsats på misbrugsområdet. Kommunens Center for Misbrug har omkring 50 medarbejdere tilknyttet, og godt halvdelen af dem er socialrådgivere.
Samtidig varetager centeret misbrugsbehandlingen for kommunerne Varde, Vejen og Fanø. Og der er store fordele forbundet med at dække et område med over 200.000 mennesker, fortæller Rikke Rødekilde, socialrådgiver og leder af misbrugscenteret.
– Mange kommuner har eksempelvis tre tilbud, som unge stofmisbrugere kan vælge imellem. Men fordi vi dækker så mange mennesker, kan vi lave en utroligt bred vifte af tilbud. Og vi kan være enormt fleksible. De unge behøver for eksempel ikke vente på, at et behandlingshold bliver fyldt op. De kan starte på et skræddersyet forløb allerede i morgen.
Samarbejde bør understøtte specialisering
Professor Mads Uffe Pedersen ser positivt på, at kommunerne slår sig sammen. Men samarbejdet bør føre til tilbud, som specifikt er målrettet de forskellige misbrugsgrupper, understreger han.
– Man skræmmer enhver ung væk, der har et hashmisbrug, hvis han skal gå ind ad samme dør som for eksempel de ældre heroinafhængige, for han ser ikke sig selv som narkoman og vil heller ikke kategoriseres som sådan. Optimalt kræver de forskellige målgrupper forskellige fysiske rammer og selvfølgelig forskellige tilbud.
Varde Kommune har netop lagt vægt på muligheden for at lave mere omfattende behandlingstilbud til blandt andre de unge misbrugere.
– Det har været afgørende for os, at vi via samarbejdet med Esbjerg og de andre kommuner kan give nogle langt mere omfattende behandlingstilbud til vores unge misbrugere, fortæller Gitte Eskesen, socialchef i Varde Kommune.
Langt til nærmeste nabo
I Lolland Kommune vil man gerne samarbejde med andre kommuner, men de store afstande er en udfordring, fortæller Anika Quist, teamleder i Lolland Kommunes Rusmiddelcenter.
– Vi har ikke mulighed for selv at opretholde for eksempel tilbud om regulær dagbehandling. Det er målgruppen simpelthen ikke stor nok til. Hvis vi kunne dele dag- og efterbehandlingen med en anden kommune, ville det give nogle fordele. Men problemet er, at der er over 80 kilometer til Guldborgsund, som er den nærmeste nabokommune. Det giver en række logistiske og økonomiske udfordringer, som besværliggør et samarbejde.
Du kan læse mere i Socialrådgiveren nr. 6/14, som sætter fokus på misbrugsbehandling. Bladet udkommer 1. maj.